'Troldmanden fra Oz' er verdens vigtigste film

En dansk forsker har kåret 'Troldmanden fra Oz' som verdens vigtigste film. Det sker på baggrund af hans egen FilmRank-algoritme

Ved hjælp af en regneformel har en dansk forsker kåret 'Troldmanden fra Oz' som verdens vigtigste film. (Foto: AP)
Ved hjælp af en regneformel har en dansk forsker kåret 'Troldmanden fra Oz' som verdens vigtigste film. (Foto: AP)

Forsker Thore Husfeldt fra IT-Universitetet i København har kåret verdens vigtigste film. Og noget overraskende løb filmen 'Troldmanden fra Oz' fra 1939 med titlen.

Kigger man derimod på den international, anerkendte filmside IMDb, så kommer samme film ind på en 122. plads - mens 'En verden udenfor' topper listen.

Samme metode som Google
Baggrunden for den noget opsigtsvækkende liste skal findes i, at han har benyttet sig af samme system, som søgemaskinen Google bruger.

Han har således lavet sin liste ud fra en FilmRank-algoritme, som bygger på hvilke film, der er mest citerede i andre film - og vel at mærke, hvilke er mest citerede i film, der selv er meget citerede. Det skriver Ingeniøren.

Listen er mere præcis
Selv om mange inkarnerede film-fans vil hævde, at listen ikke har noget med virkeligheden at gøre, så mener Thore Husfeldt, at listen er mere retvisende end andre.

Og det er Googles skyld.

Her har man nemlig opfundet systemet, der bygger på, hvor mange gange et søgeord optræder på siden, men også efter, hvor mange andre sider, der også indeholder søgeordet har links til en given webside.

Forbehold for alder
Men så vil du nok sige, at det er klart, listen er domineret af film, der har haft premiere for lang tid siden frem for eksempel 'Inception', der havde premiere i år, og som ligger nummer fire på IMDb's liste.

Men det har Thore Husfeldt taget højde for ved hjælp af en såkaldt dæmpningsfaktor.

I sidste ende kan det lyde en smule nørdet, at han har lavet sådan en liste. Men Thore Husfeldt bruger filmlisten, når han er ude at fortælle om, hvordan Google fungerer.

Du kan læse mere om baggrunden for film-rangeringen her på hans blog, hvor du også kan se formlen, som listen er beregnet ud fra.

Men hvilken film synes du, er den bedste?

Verdens vigtigste film ifølge Thore Husfeldt:

1. Troldmanden fra Oz (1939)

2. Shadow of a Doubt (1943)

3. King Kong (1933)

4. The Merry Widow (1934)

5. Psycho (1960)

6. Cabiria (1914)

7. Star Wars (1977)

8. Metropolis (1927)

9. Snow White and the Seven Dwarfs (1937)

10. Casablanca (1942)

Verdens vigtigste film ifølge IMDb:

1. En verden udenfor (1994)

2. The Godfather (1972)

3. The Godfather: Part II (1974)

4. Inception (2010)

5. Den gode, den onde og den grusomme (1966)

6. Pulp Fiction (1994)

7. Schindlers liste (1993)

8. Tolv vrede mænd (1957)

9. Gøgereden (1975)

10. The Dark Knight (2008)

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen