Lav din egen ringetone i iTunes

En hurtig guide til hvordan du slipper for at betale ekstra for en ringetone, når du har musikken i forvejen

Skarpe øjne kan svagt skimte de to flueben i 'Starttid' og 'Stoptid.'
Skarpe øjne kan svagt skimte de to flueben i 'Starttid' og 'Stoptid.'

Nu skal det være slut med at betale for en ringetone, som du allerede har betalt for at få ind i iTunes. Du kan nemlig sagtens selv lave dit musik om til ringetoner, så du kan blive den, der mest håber, at din telefon ringer, når du sidder i bussen.

Det er hjemmesiden Switched, der har lavet denne lille guide:

1. Åbn iTunes, control+klik på en sang og vælg 'Vis info'

2. I menuen 'Valg' sætter du flueben ud for 'Starttid' og 'Sluttid' og ved sluttid skriver du en sanglængde, som er kortere end 30 sekunder. Tryk derefter på 'OK'

3. Control+klik på sangen igen og tryk 'Opret AAC-version.'

4. Når AAC-versionen er oprettet, trækker du den ud på skrivebordet og sletter den fra iTunes. På skrivebordet ændrer du filtypen fra .M4a til .M4r - derefter trækker du sangen tilbage i iTunes, hvor den automatisk vil placere sig under ringetoner. Slet skrivebordsversionen

5. Husk at gå ind i den originale version og fjern fluebenene ud for 'Starttid' og 'Stoptid'

Og nu kan den forbandede telefon godt begynde at ringe!

1 af 2 Har du alligevel brugt otte kroner i iTunes på den nye single fra Kashmir, hvorfor så ikke også lige gøre den til din ringetone? Det tager kun et øjeblik.
2 af 2 Skarpe øjne kan svagt skimte de to flueben i 'Starttid' og 'Stoptid.'
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere