Nu bliver mobilen endnu mindre

Molekyler bliver en del af fremtidens elektronik og giver forhåbninger om endnu mindre komponenter

Ny forskning i molekyler giver fremtidig håb om endnu mindre elektroniske komponenter.
Ny forskning i molekyler giver fremtidig håb om endnu mindre elektroniske komponenter.

Et internationalt forskerhold har for første gang påvist, hvordan man kan undersøge molekylers evne til at lede strøm mellem hinanden. Og det kan skabe en ny nedre grænse for, hvor småt elektronik kan blive. Det skriver Physical Review Letters ifølge Videnskab.dk.

Ved at bruge et skanning tunnel mikroskop og en nål, der er så spids, at den afsluttes af blot et enkelt atom, har forskerne opstillet et ekstremt lille elektronisk kredsløb bestående af to fodboldformede c60-molekyler. Forsøget viste, at de to molekyler var meget ringe til at overføre strøm til hinanden.

Molekyler skal udnyttes
- Der er ikke nogen, der har været i stand til at studere den her opstilling før, så derfor har det fået så stor opmærksomhed. Man har haft en fornemmelse af, at det hang sådan sammen før, men man har ikke vist, om forringelsen skete med en faktor 10, 100 eller 1000, siger Thomas Frederiksen, ansat ved Donostia International Physics Center i Spanien og en del af forskningsprojektet, til Videnskab.dk.

Thomas Frederiksen forventer, at man kan udnytte molekylernes ringe evne til at lede strøm mellem hinanden i fremtidens elektronik, fordi molekylerne kun i meget lille grad lækker strøm til nabo-molekyler. Dermed vil man kunne pakke molekylerne meget tæt, hvilket åbner op for endnu mindre, hurtigere og mere robust elektronik i fremtiden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere