Følg en fødsel direkte på nettet

Har du aldrig oplevet et barn komme til verden, har du nu muligheden for at følge en fødsel direkte på nettet

Hvis tidsplanen holder kan du 19. november følge 23-årige Lynsee direkte på internettet, når hun føder sit første barn.
Hvis tidsplanen holder kan du 19. november følge 23-årige Lynsee direkte på internettet, når hun føder sit første barn.

Næste teknologiske trend er måske på vej fra USA. Hvis tidsplanen holder, vil 23-årige Lynsees første fødsel blive transmitteret direkte på internettet den 19. november. Det skriver Boston.com.

Den amerikanske skolelærer fra Minneapolis har valgt at dele oplevelsen fra de første veer til det afgørende pres for dokumentere graviditeten og få et enestående minde fra sit kommende barns tilbliven. Hun afviser overfor hjemmesiden, at det er for at blive reality-stjerne, og alle gaver vil blive doneret til velgørenhed.

Alle kan følge med
Erfarne tv-fotografer vil filme øjeblikket, og en massiv krise-plan er blevet udarbejdet, hvis noget skulle gå galt.

Ifølge Boston.com kan alle med en internetforbindelse følge fødslen her på Momslikeme.com. Vil du også efterlade en kommentar, skal du dog oprette dig som bruger.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere