De sjoveste - og platteste - grupper på Facebook

Både danske og internationale grupper med fulstændigt ligegyldigt indhold får hundredetusinder af likes. Kender du en af dem?

Facebook svømmer i sjove og fjollede grupper med mange tusind medlemmer. Kender du en af dem? (Foto: Colourbox)
Facebook svømmer i sjove og fjollede grupper med mange tusind medlemmer. Kender du en af dem? (Foto: Colourbox)

De findes i tusindtal: De sjove, platte og fuldstændigt meningsløse og unødvendige grupper på dansk og udenlandsk på Facebook.

Og vi elsker dem. I hvert fald hvis man ser på antallet af medlemmer i gruppen og 'likes' på siderne med de fjollede navne eller det helt åndssvage indhold.

Vi har taget en rundtur på det populære sociale mødested og fundet nogle af de mest gakkede grupper.

Se også: Lokker arbejdsløse til fupjob på Facebook

En gruppe, der slet ikke er til at komme udenom er 'Alle os der har trukket i en dør hvor der stod skub'. Med 184.726 'likes' må den danske side ligge i absolut toppen af populære og meningsløse sider.

'Jeg hader når jeg løber ind i en smølf' er også en gruppe, som mange kan relatere sig til og søger et fællesskab at dele sit traume med. 25.973 danskere synes godt om at hade at løbe ind i en af de små, blå mænd.

Får folg, der ægge kan sdave
En tredje sværvægter, når det kommer til 'synes godt om'-tilkendegivelser er gruppen, der kort og mundret hedder det var IKKE dit sidste tyggegummi. så hold kæft, og giv mig et stykke. 86.868 likes har gruppen samlet i sin levetid.

Se også: Facebook skjuler vigtige beskeder

Ikke helt i samme højde føler 31.519 danskere sig som en del af fællesskabet 'For alle os der står nøgne i haven og venter på Google earth'. Og 12.254 støtter gruppen med det lettere ironiske navn ' Så lære dog for hævled at stav før I opratter en grubbe'.

I den internationale scala er vi ude i mere vilde ideer. Godt nok er der kun 2647, der er med i gruppen ' Extreme lying down' - til gengæld er medlemmerne flittige til at lægge billeder ind af dem selv eller andre, der ligger på ekstreme (eller ekstremt sjove) steder. Helt uden mening - men stadig sjovt.

Kender du til eller er du facebookbrugeren bag en helt fjollet gruppe? Så del den med os i kommentarfeltet under artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere