Facebook har købt Instagram

For en milliard dollars har Facebook købt billeddelingsprogrammet Instagram

Mark Zuckerberg grundlægger og leder af Facebook har annonceret at selskabet har købt billeddelingstjenesten Instagram. Prisen er i følge udenlanske medier en milliard dollars.

I et indlæg på Facebook lover Mark Zuckerberg, at man ikke nødvendigvis skal være på Facebook for at kunne bruge Instagram.

- Dette er en vigtig milesten for Facebook fordi det er første gang vi har købt et produkt og firma med så mange brugere. Vi har ikke planer om at gøre dette mange gange, måske aldrig igen, skriver Mark Zuckerberg på Facebook.

Instagram-app'en kan lave dine fotos om, så de for eksempel ser ud som om de er taget med et gammeldags kamera. Derudover kan man se og følge andre brugere og "like" deres billeder og kommentere dem. Instagram har kun eksisteret i knapt to år og har ikke mere end 13 ansatte. Alligevel har verdens yngste milliardær altså vurderet, at det var en milliard dollars værd.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere