Angry Birds flyver til Facebook

Det finske firma bag spillet Angry Birds går efter at få mere end en milliard brugere

Angry Birds er nu på vej imod Facebook. (Foto: Rovio)
Angry Birds er nu på vej imod Facebook. (Foto: Rovio)

Den finske spilsucces Angry Birds flyver over til Facebook. Spillet var sidste år den mest downloadede mobil-app, og med en Facebook-version, der tirsdag blev lanceret i Jakarta i Indonesien, går firmaet efter at få en milliard brugere.

Jakarta er et velvalgt sted at lancere spillet, da byen er verdens mest Facebook-tætte by med over 17 millioner brugere.

LÆS OGSÅ:

Se også: Vrede fugle forlyster Finland

Angry Birds, der er udviklet af det finske Rovio, er blevet downloadet over 700 millioner gange siden 2009.

- Den store succes, som Angry Birds har på smartphone-platforme, har medført, at Rovio vil forsøge at nå flere fans og være på enhver skærm og enhver platform, siger Rovios vicedirektør i Asien, Henri Holm.

Facebook hitter i Jakarta
Antallet af spillere kan nå op på langt over en milliard, da Rovio har udviklet en ny version af spillet med flere niveauer og interaktive træk.

Over 17 procent af Indonesiens 240 millioner indbygger er på Facebook. Det er mere end fire gange så mange brugere end i New York.

På en andenplads efter Jakarta kommer Istanbul med 9,6 millioner brugere af Facebook.

0 kommentarer
Vis kommentarer