Årets mest piratkopierede film

Avatar er årets suverænt mest piratkopierede film på BitTorrent-netværkene, men tæt forfulgt af Kick-Ass og Inception.

Avatar er blevet downloadet over 16 mio. gange alene på BitTorrent-netværkene. (Foto: 20th Century Fox)
Avatar er blevet downloadet over 16 mio. gange alene på BitTorrent-netværkene. (Foto: 20th Century Fox)

Det kommer næppe som en overraskelse for de fleste, men James Camerons Avatar er den mest downloadede film i 2010. Den populære film om de blå rumvæsener blev downloader over 16.580.000 gange – alene på BitTorrent-netværkene. Det skriver webstedet TorrentFreak.com. Det totale antal ulovlige downloads er mange gange højere, hvis man også inkludere andre fildelingsnetværk og Usenet.

Alligevel er det lykkedes Avatar at indspille over 15 milliarder kroner indtil videre, og film nummer to og tre er allerede planlagt.

Nummer to sparker røv

Nummer to på listen er overraskende nok Kick-Ass om nørden Dave, der lige pludselig beslutter sig for at blive superhelt. Den er blevet downloadet over 11 millioner gange på BitTorrent, men halter langt efter Avatar med en indtjening på blot 550 millioner kroner.

På tredjepladsen finder vi science-fiction-filmen Inception, og det er på trods af, at den først udkom på Blu-ray og dvd tidligere på måneden.

De resterende film er Shutter Island, Iron Man 2, Clash of the Titans, Green Zone, Sherlock Holmes, The Hurt Locker og Salt. Se flere detaljer på TorrentFreak.com.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen