Danskere foretrækker de diskrete og pæne tv

Nye features kan være fint nok, men over halvdelen mener alligevel, at designet er vigtigst, når der skal købes nyt tv, viser ny, nordisk undersøgelse

Danskerne går mere op i designet end resten af de nordiske lande, når de køber tv. (Foto: lydogbillede.dk)
Danskerne går mere op i designet end resten af de nordiske lande, når de køber tv. (Foto: lydogbillede.dk)

Danskerne vil have teknologi i lækkert design. Men den skal ikke vække alt for megen opmærksomhed i hjemmet.

Danskeres interesse for design og boligindretning er kendt. Den interesse går igen, når det gælder det fjernsyn, vi sætter i stuen. En nordisk undersøgelse lavet af TNS Sifo på vegne af Samsung viser, at over halvdelen af danskerne synes, at designet er vigtigt eller meget vigtigt, når de skal købe et tv. Det er højere end gennemsnittet blandt vores skandinaviske naboer.

Læs også: Loewe satser videre

Således viser Samsungs undersøgelse, at tv’ets design er en afgørende købsparameter for over halvdelen (55 %) af de adspurgte danskere. Til sammenligning mener 39 % af finnerne at designet er en vigtig købsparameter. Derudover mener hver tiende dansker (10 %), at TV’et skal betragtes som en del af indretningen af hjemmet.

Danskerne vil have mindre TV, der går i et med indretningen
Det er ikke kun designet på tv’et, men også størrelsen, der spiller en rolle for danskerne. Over halvdelen af de adspurgte danskere (53 %) foretrækker nemlig et tv på mellem 33 og 42 tommer. I modsætning til dette, foretrækker svenskerne og nordmændene fuldt knald på hjemmebiografen med store tv. 52 % af nordmændene og 46 % af svenskerne foretrækker således et tv på mellem 43 og 55 tommer.





Også når det kommer til placeringen af tv’et i hjemmet er der forskel på de nordiske lande. Hver anden dansker (53 %) mener, at den rette plads til tv’et er på væggen. I Finland mener mere end halvdelen af de adspurgte, at tv’et bør placeres på et TV-møbel , hvorimod tæt ved hver femte svensker (17 %) synes at tv’et skal gemmes væk, så det ikke kan ses.

Læs også: TRACE Urban HD kommer til Danmark

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere