Nu må Google bruge dig i reklamer: Sådan stopper du det

Nu kan du pludselig dukke op i en reklame på verdens mest populære søgemaskine

Dit profil-billede kan nu pludselig dukke op i reklamer, når andre søger på Google. (Foto: Colourbox)
Dit profil-billede kan nu pludselig dukke op i reklamer, når andre søger på Google. (Foto: Colourbox)

Du får aldrig noget at vide om det.

Men fra i dag kan dit kønne ansigt nu pludselig dukke op i reklamer på verdens mest populære online søgemaskine.

Det sker gennem en ny ændring i Google's servicevilkår, der træder i kraft i dag. Ændringen gør det muligt for internetgiganten at bruge dine billeder og anbefalinger af produkter i reklamer, men mindre du som bruger aktivt fravælger at optræde i annoncer.

Ifølge Google giver de nye betingelser firmaet mulighed for at bruge dit brugernavn, profilbillede, ratings og anbefalinger i 'anmeldelser, reklamer og anden kommerciel kontekst'.

Varme anbefalinger fra venner
Forestil dig at du skal i byen i Jomfru Ane Gade i Aalborg, og du derfor foretager en søgning på Google over barer, restauranter og cafeer. Eller du søger på nye modeller af dit yndlings-skomærke. Her vil der så pludselig dukke varme anbefalinger op, sandsynligvis fra folk i din omgangskreds, med profilbillede, som roser produkterne til skyerne. Dette vil man som forbruger i stigende grad se på Google fremadrettet.

Google: When you disable this setting, your friends will be less likely to benefit from your recommendations.

De nye betingelser gælder for alle de 540 millioner, der er medlem af Googles sociale netværk Google Plus, som Google startede op i 2011 i et forsøg på at konkurrere med andre sociale tjenester som Facebook.

Ud over dit profilbillede så kan Google bruge dine kommentarer i annoncer fra eksempelvis videoer fra Youtube, alt hvad du skriver på dine blogs, som er associeret med Google, samt kommentarer fra streamingtjenesten Google Play.

Mange har en profil uden at vide det
Selv om du tror, at du ikke har en Google Plus-profil, så er der stor chance for, at den er oprettet i forbindelse med din brug af et eller flere af Googles andre profiler.

Man er dog i stand til at fravælge at blive vist i annoncer, men i Googles indstillinger frarådes brugere at slå funktionen fra, fordi den ifølge internetgiganten vil hjælpe brugere med at spare tid og få bedre søgeresultater.

Hvis du vil slå funktionen fra, skal du klikke dig ind HER. Der vil du se denne side:

Her er en af Googles nye betingelser. (Screendump)
Her er en af Googles nye betingelser. (Screendump)

I bunden skal du fjerne fluebenet i check-boksen og trykke 'Save' - efterfølgende vil Google advare dig om, at dine venner ikke kan se dine anbefalinger - her trykker du blot 'fortsæt'.

En af årsagerne til den nye funktion er, at forbrugere ifølge Google er mere tilbøjelige til at klikke på denne type af reklamer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere