Rød Mac Pro til 5,4 millioner kroner

En helt unik Mac Pro designet af Jony Ive og Marc Newson solgt på auktion for langt over vurderingsprisen

I udgangspunktet adskiller den sig ikke væsentligt fra den Mac Pro, der kommer i handlen i næste måned. Lige bort set fra farven. Og så er prisen også en væsentlig anden. Den røde model blev solgt hos Sotheby's for mere end fem millioner kroner. (Foto: Sotheby's)
I udgangspunktet adskiller den sig ikke væsentligt fra den Mac Pro, der kommer i handlen i næste måned. Lige bort set fra farven. Og så er prisen også en væsentlig anden. Den røde model blev solgt hos Sotheby's for mere end fem millioner kroner. (Foto: Sotheby's)

Apple-produkter koster, men der skulle nu alligevel et ualmindeligt dybt stik i lommen for at få fingre i den unikke Mac Pro, der i lørdags blev bortauktioneret hos Sotheby's i New York. Hammerslag lød på 977.000 dollar, hvilket svarer til cirka 5,4 millioner danske kroner.

Det var markant over vurderingen, der gik på mellem 40.000 og 60.000 dollar. I sig selv en høj pris for en computer. Til gengæld er der her tale om en unik Mac Pro designet af Jony Ive og Marc Newson. Ive er manden, der står bag designet på en stribe Apple-produkter, mens design-kollegaen Newson har haft fingre i alt fra køkkengrej fra Tefal og Alessi til møbler fra italienske Cappellini.

Se også: Apple-designer køber hus til 99 mio.

Det unikke i den bortuaktionerede Mac Pro består overordnet set i farven. Den er rød. Når Apple i næste måned sender Mac Pro'er ud i almindelig handel sker det med en sort model.

Af andre unikke produkter, der kom under hammeren hos Sotheby's kan nævnes et specialdesignet Leica M, som Ivy og Newson også havde haft fingrene i. Her endte hammerslag på 1,8 millioner dollar - lige knapt ti millioner danske kroner.

Se også: Designer-Leica til støtte for nødhjælp

Hele auktionen - ' Jony and Marc's (Red) auction' - var et tilløbsstykke af kendisser som Harrison Ford, John McEnroe og Chris Martin fra Coldplay, ligesom nogle af it-branchens tunge drenge med Tim Cook i spidsen også havde lagt vejen forbi.

Auktionen indbragte i alt omkring 13 millioner dollar, hvor overskuddet går til velgørenhedsprojektet (RED), der blandt andet arbejder for at nedbringe HIV i Afrika. Bag organisationen står blandt andre sangeren Bono fra U2.

Se også: Apples lillebitte monster kommer til december

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere