Tv-køber vinder forbrugersag i Højesteret

Forhandlerne skulle have informeret køberen om, at en separat boks ville blive nødvendig for at kunne se nye DR-kanaler

Højesteret har stadfæstet en dom fra Østre Landsret, så en tv-køber nu har krav på at få sine penge tilbage. (Foto: Colourbox)
Højesteret har stadfæstet en dom fra Østre Landsret, så en tv-køber nu har krav på at få sine penge tilbage. (Foto: Colourbox)

Højesteret har givet en køber af et tv medhold i en sag om køb af et fjernsyn, som ikke kunne modtage nye DR-kanaler, der gik i luften nogle måneder efter købet.

Fjernsynet var et såkaldt MPEG2-apparat og blev købt i januar 2008. I November samme år lancerede DR flere kanaler, der blev sendt i det såkaldte MPEG4-format, som apparatet ikke kunne modtage.

Højesteret mener, at tv-forhandleren burde have informeret tv-køberen om, at han ville blive nødt til at købe en separat boks for at kunne modtage de nye kanaler.

Dommen, som er en stadfæstelse af en dom fra Østre Landsret, betyder at købet bliver ophævet.

Se også: Skal butik eller kunde bøde for hurtig tv-udvikling?

Tidligere i år afgjorde Forbrugerklagenævnet, at meldt ud, at kunder, der har købt fjernsyn fra november 2007 bør have pengene retur, hvis de ikke forhandleren gjorde opmærksom på, at fjernsynet ville blive forældet. Det var på det tidspunkt alment kendt i branchen, at tv-signalet ville blive ændret og kunderne derfor ville få brug for en digital modtagerboks, lød meldingen fra Forbrugerklagenævnet.

Se også: TV-købere kan få pengene igen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere