Amazon vil sende pakker med droner

Luftpost kan få en helt ny betydning, hvis Amazon får succes med deres test af pakkelevering med droner

Verdens største onlinebutik Amazon er gået i gang med at teste ubemandede droner til levering af varer.

Det afslørede administrerende direktør Jeff Bezos til CBS' tv-program ' 60 Minutes', der blev vist søndag. Og en afsløring var det. I hvert fald har en producer på programmet afsløret over for Mashable, at Bezos lige før interviewet sagde 'hvis du gætter, hvad det er, så vil jeg give dig halvdelen af min formue og sende dig til Vegas'.

Umiddelbart efter fulgte selskabet op med en bekræftelse på Twitter.

- Jeg ved godt, at det ligner ren science fiction, men det er det ikke. Vi kan levere inden for en halv time ... og vi kan flytte varer, vil jeg tro, på op til 2,3 kilo, hvilket svarer til 86 procent af de enheder, som vi leverer, forklarede Bezos til '60 Minutes'.
TV: Sådan kortlægger to droner en lufthavn

Teknologi og lovgivning skal være på plads
Den nye service, der allerede har fået et navn - Prime Air - er ikke lige om hjørnet, men kan være en realitet inden for fem år, vurderer Bezos.

- Det kommer, det er helt sikkert, fastslår han.

Tidspunktet er dels et spørgsmål om reglerne for kommerciel flyvning med droner. I USA er der allerede åbnet for, at politi og myndigheder kan bruge droner, og det forventes, at der i større eller mindre omfang åbnes for civile flyvninger i 2015. Også i Europa er der planer om at udstede tilladelser til kommerciel brug af droner.

Dels skal teknologien på plads, så droner eksempelvis ikke udgør en fare, når de flyver rundt eller lander og letter i tætbebyggede områder.
Black Friday: Amerikansk udsalgsfeber er også for danskere

Som Bezos forklarer i programmet, så er det primært områderne omkring distributionscentraler, der i første omgang er attraktive for brug af droner. Som udgangspunkt en radius af 16 kilometer.

- I byområder kan man faktisk dække en betragtelig del af indbyggerne. Men selvfølgelig vil det ikke fungere med alt. Vi kommer ikke til at levere kajakker.

Tanken er, at dronerne skal være fuldautomatiske. De skal ikke fjernstyres, men de navigerer på baggrund af gps. Se dronen demonstreret i Amazons egen video for Prime Air i tv-klippet over artiklen.

Ud over at lette leveringen, så vurderer man hos Amazon også, at der kan hentes en miljøgevinst.

- Det hele er elektrisk, grønt og meget bedre end at køre rundt med lastbiler, siger Jeff Bezos til '60 Minutes'.

Amazon er ikke det eneste selskab, der går med tanker om at bringe ud med hjælp fra droner. Tidligere har også pizzakæden Domino's demonstreret, at de går med samme ide.
Nu skal pizzaen leveres med drone

0 kommentarer
Vis kommentarer