Til kamp mod Twitter: Facebook køber SportStream

Facebook vil gå Twitter i bedene og være brugernes foretrukne til second screen ved sportsbegivenheder

Facebook udvider med opkøb af SportStream. (Foto: Timur Emek/AP)
Facebook udvider med opkøb af SportStream. (Foto: Timur Emek/AP)

Sportsbegivenheder skaber liv på de sociale medier. Ikke mindst, mens de sker, for det er blevet populært at kombinere tv-kiggeriet med aktivitet på sociale medier via enten smartphone eller iPad. Det har specielt Twitter haft stor glæde af, men nu optrapper Facebook kampen om brugerne.

Selskabet har valgt at opkøbe SportStream, der netop har specialiseret sig i at udvikle produkter til second screen - typisk onlineprodukter, der supplerer det, som brugeren sidder og ser samtidig på tv.

Ifølge Facebook skal SportStream understøtte og videreudvikle det, der for så vidt allerede sker på Facebook.

- Vi vil hjælpe folk til at dele deres følelser om sport og resten af verden i almindelighed. Hvis der sker noget spændende, så taler folk om det på Facebook. Fra foretrukne tv-programmer til breaking news, så taler folk om det på Facebook, forklarer Justin Osofsky, der er vicepræsident for Media Partnerships & Global Operations i et blogindlæg.

- SportStream har vist, at de kan opdyrke indhold, der engagerer, ligesom de har en grundlæggende forståelse for vores produkt, og det betyder, at vi kan optimere oplevelsen for vores brugere og for vores samarbejdspartnere.

Se også: Nu kommer videoreklamer på Facebook

Mest interessant for Facebook kan vise sig at være SportStreams SportsBase, der i praksis er en platform, der kombinere aktiviteten på sociale medier med blandt andet nyhedsfeeds og dataudtræk. En kombination, der har vist sig ganske attraktiv for blandt sportsklubber og -stjerner.

0 kommentarer
Vis kommentarer