Hackere stjal 324 mio. kroner med falske kreditkort

Spansk og tysk politi har anholdt ni personer, der mistænkes for at have hacket sig til oplysninger, som de har misbrugt til at stjæle flere hundrede mio. kroner

I alt ni personer er blevet anholdt i forbindelse med en sag om cyberkriminalitet, hvor der er blevet stjålet for 60 mio. dollars (ca. 324 mio. kroner) (Foto: POLFOTO)
I alt ni personer er blevet anholdt i forbindelse med en sag om cyberkriminalitet, hvor der er blevet stjålet for 60 mio. dollars (ca. 324 mio. kroner) (Foto: POLFOTO)

Spansk politi har søndag anholdt otte mennesker i forbindelse med omfattende sag om cyberangreb, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Alle otte er mistænkt for at have medvirket til at stjæle mere end 60 mio. dollars (ca. 324 mio. kroner) ved at hacke virksomheder, der håndterer transaktioner med kreditkort, og for at have brugt disse oplysninger til at hæve penge fra hæveautomater.

Se også: Danmark er bagud i it-sikkerhed i Europa

Anholdelserne markerer et gennembrud i det, der ifølge Reuters er en af de største sager virtuelle bankrøverier begået uden for USA. Blandt de anholdte er seks rumænske statsborgere og to marokkanske, som blev pågrebet i en forstad til hovedstaden Madrid.

Stort misbrugsapparat
Politiet beslaglagde samtidig 25.000 euro i kontanter, kostbare juveler, ca. 1.000 blanke plastikkort samt forskelligt it-udstyr.

De blanke plastikkort kan kombineres med intetanende bankkunders kontoooplysninger og dermed forvandles til ganske almindelige hævekort, som kan misbruges.

Se også: Danmark ruster sig mod farlige computer-angreb

Foruden de otte har myndighederne i Tyskland anholdt en mand, som mistænkes for at være hackergruppens bagmand.

Ifølge de seneste tal fra Finansrådet har der været 138 indbrud i danske netbanker de tre første kvartaler af 2013. De virtuelle indbrud førte til et samlet tab for bankerne på 2.903.912 kroner fordelt på 38 tilfælde.

0 kommentarer
Vis kommentarer