Sociale medier er 2000 år gamle

Facebook, Twitter, Tumblr og Pinterest er slet ikke så revolutionerende, som man skulle tro, lyder budskabet i en ny bog

Nyligt fundet grafitti under Colosseum i Rom afslørede, at der var stor lyst til at dele oplysninger på væggene. Også af underlødig karakter. (Foto: Gregorio Borgia/AP)
Nyligt fundet grafitti under Colosseum i Rom afslørede, at der var stor lyst til at dele oplysninger på væggene. Også af underlødig karakter. (Foto: Gregorio Borgia/AP)

Uanset om du har noget på hjerte eller ej, så skriv noget.

Det kunne stå på side 1 i brugermanualen til Twitter eller Facebook, men faktisk er budskabet 2000 år gammelt. Krediteret filosoffen Marcus Tulluis Cicero, der ville have elsket Facebook, og beviset på, at det med sociale medier slet ikke er så nyt, som man skulle tro.

- Det har eksisteret i århundreder og kræver ikke nødvendigvis digital teknologi, forklarer digital redaktør på The Economist, Tom Standage, til avisen Metro.

Han har netop udgivet bogen 'Writing on the wall', der omhandler sociale medier i et historisk perspektiv.

- Grundlaget for sociale medier er en vis grad af læsefærdighed, og den havde den romerske elite. I dag har vi computere og bredbånd, men romerne havde slaver, både skrivere , der kunne kopiere beskeder, og budbringere, der kunne bringe beskederne rundt.

Og rundt kom beskederne. Helt i den ånd, der præger Facebook i dag. Hastigheden var bare en anden. Det kunne tage fem uger for en besked at nå fra Rom til England i nord og syv uger for at nå Syrien i øst.

Se også: Ti statusopdateringer du hader på Facebook

Cicero var selv blandt dem, der skrev beskeder, der blev bragt rundt til andre romere i et sindrigt system med kurerer. Han modtog også beskeder og så det som en måde at følge med i, hvad der skete rundt omkring.

I dag bliver beskeder tagget, delt og kopieret. Det samme skete i Rom. Skrivere kopierede rask væk beskeder og fordelte dem ud i et forgrenet netværk af romere, der på den måde havde et analogt nyhedsfeed med alt fra store nyheder til almindeligheder.

Nogle gang fik beskederne tilføjet yderligere fra den første modtager inden det blev videredistribueret.

Indholdet var ikke nødvendigvis af stor vigtighed. Tom Standage fremhæver i sin bog et af skriverierne fra Cicero til vennen Atticus. Her afslører den romerske filosof, at han skriver sine beskeder for bare at skrive, og ikke nødvendigvis fordi han har noget at sige.

Måske ikke så langt fra det, som man ser på sociale medier anno 2013...

- Den romerske elite skrev til hinanden konstant, diskuterede politik og delte meninger, bemærkninger og kommentarer med hinanden, forklarer Tom Standage.

Skrev på væggen - bogstaveligt talt
Var man ikke af eliten, men havde brug for at lufte sine meninger, så skrev man bare på væggen. Helt bogstaveligt. I Pompeji er fundet spor af grafitti, der bærer præg af tidens ånd, men på nogle områder heller ikke er så meget anderledes i tonen end det, der bliver skrevet på Facebook i dag. Se eksempler her.

Ideen med at dele tanker, ideer, frustrationer og store og små ligegyldigheder på sedler eller som grafitti på vægge døde ikke med romerne. I 1500-tallet var Devonshire-manuskriptet datidens svar på Facebook. Et dokument, der gik på omgang mellem en række unge kvinder og mænd ved det engelske hof. Det blev brugt til både poesi og sladder.

Den virale deling af tekst spillede også en væsentlig rolle, da Martin Luther spredte sit budskab og startede reformationen, konstaterer Standage.

Arnested for ligegyldig sladder
Hundrede år senere levede sladder og videndeling i en endnu større målestok. Rammerne var nu, blandt andet, de engelske kaffehuse. Et samlingsted for nyheder og sladder, der blev fortalt og genfortalt, skrevet ned og diskuteret. Behovet for at have et fælles sted for nyheder var blandt andet med til at kickstarte udviklingen af aviser, men afslørede også en trang til selv at være del af fortællingen. Ligesom Facebook i dag, så blev kaffehusene af kritikerne også beskyldt for at være tidsrøvere og arnested for ligegyldig sladder.

- Behovet for at dele tanker og ideer med hinanden viralt har uanset hele tiden været der, siger Standage, og peger på, at sociale medier derfor har en lang historie. Teknologien har bare ændret sig undervejs.

- Alle de forskellige måder at gøre det på trykker på de samme knapper i vores hjerne. De tilfredsstiller et tidsløst behov for at være i forbindelse med og dele med andre mennesker.

Det havde trange kår i 1800-tallet, hvor der var fokus på envejskommunikation, men internettet har nu åbnet muligheden for at tilfredsstille det behov endnu mere, vurderer Standage.

0 kommentarer
Vis kommentarer