Sådan fjerner du malware fra din Android-telefon

En rapport har afsløret, at 99 procent af al malware til smartphones er målrettet Googles Android-styresystem. Her får du opskriften på, hvordan du slipper af med virusser og anden malware

Malware-programmørerne elsker Googles Android-styresystem til smartphones. Her finder ud ud af, hvordan du finder og slipper af med virusser og anden malware på din telefon (Foto: Polaris Images)
Malware-programmørerne elsker Googles Android-styresystem til smartphones. Her finder ud ud af, hvordan du finder og slipper af med virusser og anden malware på din telefon (Foto: Polaris Images)

En ny rapport fra it-virksomheden Cisco konkluderer, at 99 procent af al malware til mobiltelefoner er målrettet Googles Android-styresystem.

Den nyhed bragte Ekstra Bladet i går, hvor en afstemning afslørede, at mere end hver femte af læserne ikke ved, om deres smartphone er inficeret med malware.

Se også: Android-telefoner er virus-magneter

Der kan være flere tegn på, at din telefon er inficeret. Tager alting længere tid, end det plejer? Er dit dataforbrug større end normalt? Bliver dit batteri drænet for strøm hurtigere, end det var tilfældet, da du lige have fået telefonen? Eller måske oplever du, at forbindelsen pludselig forsvinder under opkald.

Men hvad gør du så, hvis du sidder med en inficeret Android-smartphone mellem hænderne, der har en eller flere af ovenstående symptomer? Det findes der heldigvis et enkelt svar på.

Fjern virus med app
Det, du skal have fat i, er en anti-malware app. Ifølge flere af Ekstra Bladets læsere kommer den bedste app til formålet fra virksomheden Malwarebytes.

Den anmelderroste app, som du kan downloade i en gratis version fra Androids app-butik, Google Play, giver dig mulighed for at scanne din smartphone for virusser, orme og anden software, der ødelægger din telefon eller gør den sårbar over for hackerangreb.

Se også: iPhone eksploderede i Gerts bil

- Lige siden den første computersoftware blev udviklet, har folk fundet måder at angribe systemer ved at udnytte sårbarheder. Android-styresystemet er ikke anderledes. Systemets store succes og åbenhed har gjort det til et oplagt mål for malware-programmører, sagde Malwarebytes' adm. direktør i en pressemeddelelse, Marcin Kleczynski, da appen blev lanceret.

Sådan virker den
Malwarebytes-appen har tre interessante funktioner. Appens vigtigste funktion kender du, hvis du har et antivirusprogram på din computer; det er nemlig en malware-scanner, der afsøger din telefon for virusser, orme, skadelige programmer som trojanske heste og så videre.

Dernæst har appen også en applikationsmåler, som giver dig mulighed for at se, hvilke apps du har åbne, og hvor mange ressourcer de bruger på din telefon.

Se også: Efter eksplosion: Nu ryger Gerts iPhone til USA

Sidst, men ikke mindst, en privatlivsmåler, som giver dig overblik over, hvilke følsomme oplysninger dine forskellige apps har adgang til. Det kan være en fordel for dig, hvis du gerne vil have overblik over, hvilke apps der for eksempel kan bruge og dele oplysninger via din Facebook-konto.

Du kan finde Malwarebytes' app i Google Play ved at klikke her.

Har du gode råd til, hvordan du holder din Android-telefon fri for malware, så del dem gerne med Ekstra Bladets læsere i kommentarfeltet under artiklen.

1 kommentar
Vis kommentarer