Apple TV ser ud til at få indbygget tv-tuner

Apple skal have testet prototyper af Apple TV med indbygget tv-tuner, så man kan se kabel-tv gennem den lille medieboks

Apple TV boksen bliver snart meget bedre. (Foto: Apple)
Apple TV boksen bliver snart meget bedre. (Foto: Apple)

Alle tegn tyder på, at Apple TV snart får en seriøs opgradering. Det er det Apple-dedikerede site, 9to5Mac, der har dannet sig et overblik over de ændringer, Apple har foretaget sig i deres online butik, og de seneste rygter i branchen, der begge peger mod en snarlig opgradering af den populære medieboks, Apple TV.

Læs også: Apples iTV kommer nærmere

Det første håndgribelige bevis på, at Apple TV ikke længere er et hobby projekt for æble-fabrikken, er dens nye fremtrædende plads i Apple Store.

Hvor Apple TV før var gemt væk i iPod sektionen, har den nu fået sin helt egen sektion på lige linje med Mac computerne, iPad, iPhone og iPod.

Det tolker 9to5Mac som et utvetydigt tegn fra Apples side om, at der snart sker noget interessant med Apple TV.

Nye funktioner i Apple TV
Apple har efter sigende testet nye prototyper af Apple TV med en indbygget tv-tuner, så man fremover vil kunne sende sit kabel-tv gennem den lille medieboks og så manøvrere rundt i sine tv-kanaler i en Apple-designet brugerflade.

Herudover fortæller kilder, at Apple muligvis vil kombinere Apple TV boksen med deres AirPort Express produkter, så den næste generation af Apple TV får en indbygget 802.11ac router.

Det skulle forbedre både video-signalet og stabiliteten, da den indbyggede router vil kunne prioritere signalet til Apple TV-boksen og nedprioritere al anden trådløs trafik om nødvendigt.

Herudover skulle næste Apple TV også få et større fokus på gaming, hvor man skal bruge sin iPad, iPhone eller iPod som controller.

Læs også: Tre gode Synology NAS servere

De seneste rygter går på, at næste generation Apple TV vil komme allerede i marts eller april måned, men der er endnu ikke meldt noget officielt ud fra Apples side.

0 kommentarer
Vis kommentarer