Netflix får ny rival

Internetgiganten Amazon lancerede onsdag en ny onlinetjeneste, der vil udbyde streaming af film og tv-serier

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Internetgiganten Amazon lancerede onsdag en ny onlinetjeneste, der vil udbyde streaming af film og tv-serier i en udfordring til Netflix' og HBO's enorme succes.

En anordning med navnet 'The Amazon Fire TV', der kan ligge i en hånd og forbindes til et tv-apparat, har til formål at sikre internetgiganten mange flere seere til dens Prime Video service.

Streaming af film og tv-serier skal være helt gratis og finansieres via reklameindtægter på hjemmesiden.

Amazon har endnu ikke vundet ligeså meget opmærksomhed som HBO og Netflix, der hitter på børsen, men Amazon har store forventninger til tjenesten.

Talsmænd for Amazon, der onsdag præsenterede de nye planer i New York, siger, at teknikken i 'The Amazon Fire TV' er blevet udviklet som et alternativ til bokse fra blandt andet Apple TV og Google Chromecast.

- Fire TV kan forudse, hvad brugerne vil se og gøre det klart øjeblikkeligt, og en mikrofon i fjernbetjeningen gør det muligt at foretage stemme-aktiverede søgninger, siger Peter Larsen fra Amazon.

Amazon siger, at det har samarbejdet med en række spiludviklere som Electronic Arts, Disney, Gameloft, Ubisoft, og Sega for at kunne bringe deres spil på Fire TV.

- Over 100 spil er tilgængelige fra i dag og er blevet optimeret til Fire TV. Tusindvis af nye spil vil komme i den næste måned med Fire TV app, hedder det i en erklæring om det nye udspil fra internetgiganten.

0 kommentarer
Vis kommentarer