TV: Youtube fylder år: Se den første video nogensinde

Den populære videotjeneste kan i dag fejre sin ni års fødselsdag

Det er i dag ni år siden den første youtube-video blev uploadet.

Den 23. april 2005 uploadede en af videotjenestens tre grundlæggere, Jawed Karim, et klip med titlen 'Me at the zoo'. Klippet varer 18 sekunder og viser Karim foran elefanterne i San Diego Zoo.

Se klippet over artiklen

På daværende tidspunkt var Youtube endnu ikke tilgængeligt for offentligheden, men en lille måneds tid senere fik offentligheden mulighed for at beta-teste sitet, og i november 2005 blev Youtube endlig sat officielt i søen. Dengang havde hjemmesiden dog kun en brøkdel af de funktioner som vi kender i dag, og sidens opbygning tog sig også væsentligt anderledes ud.



Sådan så Youtube ud for ni år siden. (Foto: Youtube)
Sådan så Youtube ud for ni år siden. (Foto: Youtube)


I dag er Youtube Internettets tredje mest besøgte hjemmeside, kun overgået af Google og Facebook. Hjemmesiden har over en milliard unikke brugere, som ser mere end 4 milliarder videoer pr dag, svarende til over seks milliarder timer om måneden. Disse brugere uploader mere end 100 timers video i minuttet, hver dag året rundt, ifølge Digital Media Ramblings

0 kommentarer
Vis kommentarer