Millioner af Snapchat-brugere hacket

Hacker lagde 4,6 millioner brugernavne og telefonnumre ud på internettet

En hacker fik adgang til 4,6 millioner Snapchat-brugeres oplysninger, og lagde dem online - dog med de to sidste tal i telefonnumrene skjult. (Foto: Colourbox)
En hacker fik adgang til 4,6 millioner Snapchat-brugeres oplysninger, og lagde dem online - dog med de to sidste tal i telefonnumrene skjult. (Foto: Colourbox)

Den populære Instant messaging-app Snapchat er blevet hacket, og 4,6 millioner brugere har fået lagt deres brugernavne og telefonnumre ud på internettet. Dermed er der for alvor skyts til de kritikere, der har sat spørgsmålstegn ved sikkerheden omkring app'en, der gør det muligt at sende foto, video og tekstbeskeder, der sletter sig selv få sekunder efter at de er blevet set eller læst af modtageren.

De hackede oplysninger - med de to sidste tal i telefonnumrene skjult - blev lagt online på en hjemmeside kaldet Snapchatdb. Oplysningerne er siden blevet fjernet igen.

- Ind til videre har vi censureret de sidste to tal i telefonnumrene for at minimere spam og misbrug, lød det blandt andet fra SnapchatDB inden de hackede data blev fjernet.

I begrundelsen for at smide oplysningerne ud offentligt angiver SnapchatDB blandt andet, at man vil have øget fokus på Snapchats manglende fokus på sikkerhed. Det skete ved at udnytte et hul i sikkerheden, som blandt andet det australske sikkerhedsfirma Gibson Security offentligt havde gjort opmærksom på nogle dage forinden. Sikkerhedsfirmaet skulle dog allerede for fire måneder siden have advaret Snapchat.

At Snapchat ikke reagerede på oplysningerne om sikkerhedsbristen var, efter SnapchatDB's opfattelse, en skærpende omstændighed.

- Snapchat kunne nemt have undgået afsløringen, hvis de havde reageret på Gibsonec's oplysninger, men det gjorde de ikke. Selv længe efter afsløringen var Snapchat tilbageholdende med at tage de nødvendige skridt for at sikre brugernes data, forklarer SnapchatDB til TechCrunch.

Hos Gibson Security kom hackerangrebet selvsagt ikke overraskende.



<br /><br /><p>Listen over offentliggjorte brugernavne og telefonnumre skulle alene omhandle amerikanske og canadiske brugere, men Gibson Security har lavet en side, hvor alle kan teste om deres telefonnummer er med på listen. Tjek det <a href="http://lookup.gibsonsec.org/" target="_blank">her</a>.</p>
0 kommentarer
Vis kommentarer