Test: Betal 60.000 kroner - og dette fjernsyn er dit

LG's ultra HD-model er dyr og avanceret udover de flestes behov

Når du ser tv-udsendelser i standardopløsninger, klarer LG det flot, men opskaleringen af HD-materialet fra kabelnettet mangler lige det sidste for at sidde 100 procent i skabet. (PR-foto)
Når du ser tv-udsendelser i standardopløsninger, klarer LG det flot, men opskaleringen af HD-materialet fra kabelnettet mangler lige det sidste for at sidde 100 procent i skabet. (PR-foto)

LG 65LA970W: 65 tommers LED-fjernsyn i ultra 4K HD-opløsning (3840 x 2160 pixels), passiv 3D, smart-tv platform med WiFi-adgang, indbygget kamera, 3 x HDMI, 3 x USB, vejer 40,6 kilo. Set til ca. 60.000 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet


Se også: Dommen over ultra-tv: Fra 4 til 6 stjerner

Verdens største producenter af fladskærme er i gang med et våbenkapløb, der de seneste uger også har ramt Ekstra Bladets spalter.

Det 'nyeste nye' er de såkaldte ultra HD-fjernsyn med en billedopløsning, som det næsten er umuligt at opdrive brugbare tv-udsendelser og film til - endnu.

Forleden testede vi Samsung og Panasonic bud. Og den seneste model - der også er den dyreste indtil nu - kommer fra LG.

Fremragende lyd
Navnet på de 65 tommers fjernsyn er vanen tro noget, ingen kan huske: LG 65LA970W.

Men det betyder heldigvis ingenting, når man først har bakset de 40 kilo ud af kassen, sat foden på, og koblet apparatet til el- og kabelnettet.

Designmæssigt er vi i den tynde ende, hvor kvaliteten af skærmen og rammen omkring fjernsynet er på et meget højt niveau. Så tynd er skærmen, at Samsung har bygget styringen af fjernsynet ud i en separat boks. Eller snarere en separat computer. (PR-foto/Samsung) Tips og guides Test: Samsungs ultra-tv er et gigantisk pletskud





De 65 tommer - også uden ultra-HD-muligheder - er nemlig imponerende. Og i dette tilfælde har LG tilføjet en lille feature, der ville gøre selv B&O i Struer stolte: en lydbar i aluminium, som gemmer sig inde i fjernsynet - men som afslører sig selv ved at køre ud under fjernsynet, når du tænder det.

Se også: Test: Ultrafjernsyn vokser af sig selv

Alene denne lydbar gør en markant forskel til andre fjernsyn i samme klasse.

Apparatet leverer fremragende lyd - og det må man også kunne forvente, når prismærket p.t. ligger ved 60.000 kroner.

Halter lidt på HD
Billedkvaliteten skal derfor på samme måde sidde i skabet, når man betaler så meget for sit fjernsyn. Og her trækker ultra HD-formatet på forhånd ned.

Problemet - som vi har beskrevet før - er nemlig, at fjernsynet skal kunne håndtere de eksisterende og dårligere SD/HD-formater, som blandt andet tv-kanalerne sender ud.

Den opgave løser LG bestemt OK, men desværre ikke så overbevisende, som vores første og markant billigere testfjernsyn fra Samsung gjorde.





Når du ser tv-udsendelser i standardopløsninger, klarer LG det flot, men opskaleringen af HD-materialet fra kabelnettet mangler lige det sidste for at sidde 100 procent i skabet.

Afspiller du BluRay eller HD-materiale fra fx et Apple TV er oplevelsen derimod absolut godkendt - og en test af 4K-materiale (altså ultra HD-billeder) afslører, at LG-fjernsynet viser aldeles fremragende billeder, når du altså engang først får rigtig adgang til tv- og film i ultra HD.

Rigtig god - men for dyr
En vigtig pointe omkring dette og andre ultra HD-fjernsyn er under alle omstændigheder, at du skal arbejde med indstillingerne.

SPECS: Det kan fjernsynet

For hvis du bare sætter apparatet til og regner med, at billedet er i top med det samme, bliver du nok skuffet.

Men hvis du derimod arbejder med billedet, så det leverer sit bedste - selv med det nuværende HD-format - vil mange opleve LG 65LA970W som et rigtigt godt apparat.





Lige et tip hvis du ender med at købe: sørg nu for at få den gratis 'almindelige' fjernbetjening med, som normalt ikke følger med i kassen.

Den model (se billede herover), der følger med, er nemlig i stedet en slags mus, hvor fjernsynet reagerer på de bevægelser, du laver med fjernbetjeningen.

Den løsning bryder jeg mig ikke om. Det bliver for upræcist og bøvlet at sidde og svinge med fjernbetjeningen for at ramme nogle menupunkter på skærmen. Så heller den gode, gamle betjening, der reagerer og fungerer mere simpelt, når du trykker på en given knap.





Samlet lander vi denne test på fire store stjerner - og det bliver derfor hverken til fem eller seks stjerner, fordi prisen simpelthen er så høj i forhold til de andre muligheder, du har på markedet. Ikke mindst fordi du faktisk for 20.000 kroner mindre kan få en bedre ultra HD-model fra Samsung.

1 af 3 Fjernsynet understøtter 3D med passive 3D-briller - og det er nogle meget overbevisende billeder, LG får ud af sin 3D-teknologi. (PR-foto)
2 af 3 I bunden dukker der en avanceret lydbar op, når du tænder fjernsynet. (PR-foto)
3 af 3 Når du ser tv-udsendelser i standardopløsninger, klarer LG det flot, men opskaleringen af HD-materialet fra kabelnettet mangler lige det sidste for at sidde 100 procent i skabet. (PR-foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere