Twitter tester 'Facebook'-design

Et redesign præsenteret for udvalgte brugere indikerer et ganske markant skifte i Twitters design

Twitter skuffede aktieanalytikerne og er måske på vej med et redesign, der skal give flere brugere og flittigere brugere. (Foto: AP)
Twitter skuffede aktieanalytikerne og er måske på vej med et redesign, der skal give flere brugere og flittigere brugere. (Foto: AP)

Hvis du er en af dem, der ikke kunne udstå Facebooks brugerflade og i stedet kastede hele kærligheden på Twitter, så er det her ikke en nyhed, du rigtigt har lyst til at læse.

Twitter er gået i gang med at teste et markant anderledes design, der i markant grad rykker brugerfladen i retning af andre sociale netværk som Facebook, Google+ og Pinterest.

Det er udvalgte Twitter-brugere, der er blevet udsat for det nye design, herunder assisterende feature-redaktør på internetmagasinet Mashable, Matt Petronzio.

Tirsdag opdagede han, at hans Twitter-profil-side så væsentligt anderledes ud end tidligere. Nu med et stort billede i toppen og profil-billede placeret til venstre sammen med en profil-teksten. Meget lig Facebook.

Tweets præsenteres ikke længere i en ren vertikal linie, men i klodser ned over siden. Noget der sender tankerne i retning af det visuelle udtryk, som man kender fra Pinterest.

Ud over at det nye design sender Twitter i retning af det dominerende sociale netværk Facebook, så betyder det også at man bevæger sig væk fra det meget enkle og stramme design og i retning af noget, der fremstår mere dynamisk og med bedre plads til eksempelvis billeder.

Også en redaktør på Time.com blev præsenteret for redesignet, og synes dermed også være en af de brugere, som Twitter har valgt at lade teste designet.

Mere end et eksperiment
Twitter har ikke kommenteret på det mulige, markante redesign.

Det har man heller ikke gjort meget i ved tidligere designændringer, hvoraf den seneste kom i sidste måned. Her blev redesignet ligeledes rullet ud til udvalgte brugere inden den endelige lancering. Antallet af brugere, der præsenteres for nye designtiltag afhænger af, hvor langt fremme man er i processen. Er der tale om få brugere, så kan der være tale om rene eksperimenter fra Twitters side.

Ser man på, hvem der har oplevet dette nye design, så virker dette dog som en ganske seriøs test, og noget som Twitter-brugerne måske godt kan begynde at forberede sig på.

Tvunget til nytænkning
Det som designmæssigt kan ligne et knæfald for konkurrenten Facebook kommer i kølvandet på Twitters første regnskab efter børsintroduktionen i efteråret. Det var således ikke opløftende. Godt nok ser økonomien fornuftig ud, men trafikmæssigt er der udfordringer. Antallet af nye brugere stiger ikke så meget som forventet, og værst af alt er brugen af platformen faldende.

Brugerne tjekker og opdaterer simpelthen ikke på Twitter i samme omfang som tidligere.
Twitter har tabt pusten

Det kostede på aktiekursen og Twitter-boss Dick Costolo måtte ud og agere skydeskive for aktieanalytikerne. Han forsøgte at afværge kritik og bekymringer med lovning om, at man vil gøre Twitter nemmere at tilgå og forstå for et bredere publikum.

Det er måske en af årsagerne til at der nu testes et nyt og markant anderledes design.

Hvad siger du til et muligt markant skifte i Twitters design?

0 kommentarer
Vis kommentarer