Bedøm selv: Er Windows 8 godt (skidt)?

Trailer fyldt med Windows 8 computere - og mobiltelefoner - tager nu på turne i hele Danmark. ekstrabladet.dk fik et smugkig

Der var fredag eftermiddag godt pakket i Windows 8-traileren på Rådhuspladsen i København. (Foto: Heine Jørgensen)
Der var fredag eftermiddag godt pakket i Windows 8-traileren på Rådhuspladsen i København. (Foto: Heine Jørgensen)

TEST: Vi har prøvet Microsofts tablet

Der bliver ikke sparet på salgsgassen - og salgstalerne - når Microsoft i disse uger introducerer sit nyeste styresystem til både computere og mobiltelefoner.

Men som bekendt tæller handling tungere end ord. Og det er netop den mulighed, som københavnerne og snart resten af landet får mulighed for at forfølge.

Microsoft har nemlig fyldt en trailer - i to etager - med masser af computere, tablets og mobiltelefoner. Og kører nu den og alt udstyret rundt i landets største byer. Du kan se listen over stoppesteder til højre i denne artikel.

TV: Sådan virker Windows 8

Fredag eftermiddag (indtil klokken 19) stod traileren på Rådhuspladsen i København. Og ekstrabladet.dk tog et hurtigt kig forbi.

Uden at have testet styresystemet helt i bund på hverken en computer eller et mobilt apparat, så tyder noget på, at salgsgassen er...mere end gas.

Styresystemet virker hurtigt. Og ideen om at kombinere det bedste fra en tablet - og det bedste fra en computer - er her ude i virkeligheden slet ikke nogen skidt idé.

LÆS OGSÅ: Windows 8 klar til krig

Både fordi du nu får mulighed for at betjene computerskærmen med touch (afhænger af computermodel og mærke, red.). Og i nogle tilfælde kan du også 'skille' tastatur og computer efter behov - så du nogle gange har en tablet. Og andre blot en PC.

Alene muligheden for at se de nyeste mobiltelefoner med Microsofts mobile styresystem gør trailerne et besøg værd, mener vi. Altså bortset fra, at netop mobiltelefonerne IKKE kan ses med styresystemet i fuld funktion - det giver producenterne af telefonerne nemlig ikke lov til endnu.

Men hvis man er en Nokia-fanboy, kan det at få Lumia 920 i hånden jo også være en oplevelse!

Du kan se listen over stoppesteder til højre i denne artikel.

EKSPERT: Microsoft har tre måneder

1 af 3 Traileren giver blandt andet mulighed for at få Nokias Lumia 920 i hånden - dog ikke i et 'tændt' udgave. (PR-foto)
2 af 3 Microsoft sender nu traileren med computere, tablets og mobiltelefoner på turné rundt i Danmark. (Foto: Heine Jørgensen)
3 af 3 Der var fredag eftermiddag godt pakket i Windows 8-traileren på Rådhuspladsen i København. (Foto: Heine Jørgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer