Tag bare en lur i bussen - app'en vækker dig

En ny app sørger for, at du kommer af bussen eller toget i tide, også selvom du snupper dig en lur undervejs

Du kan trygt snuppe en lur på vej hjem i bussen - bare fortæl din nye app, hvornår du skal af. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
Du kan trygt snuppe en lur på vej hjem i bussen - bare fortæl din nye app, hvornår du skal af. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)

Hvem har ikke prøvet at falde hen, når du sidder i bussen på vej hjem fra byen? Eller taget en skraber i toget, når du tager fra arbejde? Og hvem har ikke prøvet at vågne desperat op fra den hyggelige lur og opdage, at du enten er kørt et stop for langt, eller at togdørene bipper i samme sekund, du er vågen nok til at opfatte, at du skal af på denne station?

En ny app - der foreløbig kan hentes til iPhone, men også er på vej til android-telefoner - lover nu at sørge for, at du altid vågner tids nok til, at du kan stå af i tide. Get off er det kække navn til app'en, der i al sin enkelhed via en gps holder øje med, hvor du er. HVis du selv fortæller den, hvor du skal hen, kan du bare tage en lur - så vækker den dig et øjeblik før, du skal stige af.

Se også: Her er den nye, store iPhone-app

Populær i USA og Kina
Manden bag app'en er danske Rasmus Damgaard, der selv har fået ideen til og udviklet den.

- Det vigtige er at man finder et 'hul' i App Store. Det nytter ikke noget at lave noget der er der i forvejen. Tænk ud af boksen og find manglerne. Det gælder i alle brancher, siger han til ekstrabladet.dk.

Get off kan bruges over hele verden, og i Kina og USA er den blevet godt modtaget allerede.

Se også: Mål din diller med mobilen

- Jeg kan sige at den gratis version allerede er downloadet af folk fra hele verden, især kinesere og amerikanere har hentet den. Derudover er der folk fra Frankrig, Mexico, Island og Chile, der har købt den betalte version. På den måde kan man virkelig mærke globaliseringen, siger Rasmus Damgaard.

Mere på vej
Get Off er hans første app, men han spekulerer allerede i at udvikle flere. Han har gode ideer i støbeskeen, men vil endnu ikke sige for meget om, hvad de handler om.

- Jeg har et par stykker. Jeg har et stort projekt, jeg lige er startet på. Men det er endnu ikke håndgribeligt nok til at jeg vil fortælle en hel masse om det, da det stadig er i opstartsfasen. Derudover vil man jo altid gerne lave noget mere komplekst næste gang, sådan er det vel altid. Det kunne for eksempel være et spil, siger han.

Se også: Hudkræft-apps kan skjule alvorlig sygdom

Lignende apps findes desuden til Symbian, der hedder den GPS Action, og til Windows hedder den GPS Alarm.

Har du en favoritapp, som gør din hverdag nemmere, eller som du bare ikke kan leve uden? Så del den med vores læsere i kommentarfeltet under artiklen.

1 af 2 App'en holder øje med, hvor du er, så tag bare en skraber på vej hjem...
2 af 2 Du kan trygt snuppe en lur på vej hjem i bussen - bare fortæl din nye app, hvornår du skal af. (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere