Internetovervågning er ubrugelig

Hverken politiet eller Justitsministeriet har haft glæde af tvungen internetlogning, lyder kritik

Tvungen overvågning hjælper ikke til at fange forbrydere, lyder kritik. Alligevel ønsker Justitsministeriet at forlænge den tvungne overvågning med to år. (Foto: AP/Cliff Owen)
Tvungen overvågning hjælper ikke til at fange forbrydere, lyder kritik. Alligevel ønsker Justitsministeriet at forlænge den tvungne overvågning med to år. (Foto: AP/Cliff Owen)

En omfattende registrering af danskernes tele- og internetkommunikation ser i vidt omfang ud til at være ubrugelig.

Den omfattende registrering er pålagt internetudbyderne via Terrorpakke II. Men nu viser en ny redegørelse fra Justitsministeriet, at der er store problemer med den såkaldte internetlogning, skriver Information.

I redegørelsen skriver Justitsministeriet, at der er 'alvorlige praktiske problemer forbundet med anvendelsen af den sessionslogning, som internetudbyderne er forpligtede til at foretage'.

Kun TDC kan bruges
I praksis ser det ud til at betyde, at politiet ikke kan bruge de registrerede sessionsdata hos næsten alle større udbydere - med undtagelse af TDC - og al internetkommunikation via mobiltelefoner til noget som helst.

I 2012 blev der registreret 900 milliarder oplysninger om danskernes tele- og internetkommunikation, heraf anslår man, at internetlogning alene står for 90 procent.

Logningsudstyret kostede ifølge teleindustrien 200 millioner kroner at etablere og derudover 50 millioner årligt.

Se også: Se hvad teleselskaberne ved om dig

'Fuldstændig ubrugelig'
Direktør i Teleindustrien Jakob Willer opfatter det som en klar indrømmelse fra Justitsministeriets side:

- Justitsministeriet og politiet erkender meget klart selv, at internetlogning er fuldstændig ubrugelig for dem, siger han til Information.

Ifølge redegørelsen er det blandt andet ved implementeringen hos udbyderen, at problemet er opstået.

Men den 'begrænsede anvendelse' af internettrafikdata skyldes også 'det teknologiske modenhedsniveau i dansk politi', lyder det.

Læs også:

Se også: Mobilen afslører: Vi bliver registreret 100.000 gange om året Se også: Mobilen afslører: Vi bliver registreret 100.000 gange om året

Skal fortsætte i to år
Niels Bertelsen, der er formand for it-fagforeningen Prosa, undrer sig:

- På trods af at man har haft logningsmulighederne i så mange år, er det stadig ikke muligt for dem hverken at forstå det eller bruge det. Det kan man da undre sig over, siger han.

Selv om redegørelsen fra Justitsministeriet ifølge kritikerne bekræfter, at internetlogningen er nyttesløs, så har ministeriet netop fremsat et lovforslag, der skal udskyde en planlagt revision af de danske logningsregler i yderligere to år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere