Rejser til andre stjerner kan blive virkelighed

Forskere hos NASA er ved at bygge et warp-drev, der kan sende os til fjerne stjerner inden for kort tid

Måske kan det i vores levetid blive virkelighed, at vi kan flyve til fjerne solsystemer og komme hjem i ordentlig tid.
Måske kan det i vores levetid blive virkelighed, at vi kan flyve til fjerne solsystemer og komme hjem i ordentlig tid.

Det er børnelærdom fra fysiktimerne, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. Den begrænsning ser man stort på i diverse science fiction-film og -bøger, men for fornuftige mennesker og især videnskabsfolk er det en sandhed på linie med, at Jorden er rund. Den kendsgerning stikker lidt en kæp i hjulet på menneskehedens muligheder for at blive en interstellar race, som i en fjern fremtid kan leve på mange planer i forskellige stjernesystemer og måske på den måde sågar overleve vores eget solsystem.

Men nu hører vi pludselig andre toner - og det sågar fra netop en videnskabsmand og fysiker, som ellers burde vide bedre?

- Måske er en Star Trek-lignende oplevelse inden for vores levetid ikke en umulighed, siger således Dr. Harold White fra selveste NASA. Han og hans kolleger tror ikke bare på, at et såkaldt warp-drev kan være en teoretisk mulighed. De er gået i gang med at bygge et!

Og det er ikke fordi, Dr. White ikke kan sin fysik på fingrene. Tværtimod.

- Vi vil gerne kunne bevæge os hurtigt, meget hurtigt, og stadig adlyde Det 11. Bud: Du skal ikke bevæge dig hurtigere end lysets hastighed, siger forskeren.

Læs også: Harddisken fyldt med helium

Og svaret befinder sig ikke uden for, men tværtimod inden for fysikkens love, for Harold White og hans kolleger har fundet smuthuller i de matematiske ligninger, som beskriver universets fysiske tilstand, og mener at det rent faktisk er muligt at manipulere det stof, som rumtiden er skabt af.

I praksis er forskerholdet allerede i gang med at forsøge at skabe en mikroskopisk 'warp-boble', som skal bevise, at teorien kan udføres i praksis.

Et rumskib ville kunne rejse ekstremt langt på utrolig kort tid ved at befinde sig inde i en sådan en boble. Rummet foran skibet ville blive komprimeret, og rummet bag skibet ville blive udvidet, således at skibet flyttes til et andet sted uden faktisk at bevæge sig. På den måde undgås også de bivirkninger, der for eksempel ville opstå, hvis man i stedet kunne rejse med lysets hastighed.

Læs også: Han opfandt hele det 20. århundrede

Hvis sidstnævnte var muligt ville tiden i rumskibet – på grund af de principper, som Einstein fremlagde med relativitetsteorien – bevæge sig langsommere end for eksempel på Jorden, og et hold astronauter, som havde bevæget sig væk fra Jorden i et par år målt i deres tid og så tilbage igen, ville komme tilbage til en planet, hvor der kunne være gået flere hundrede år.

Men hvis NASA-forskernes teorier kan bevises i praksis, så vil man kunne bygge en motor, som kunne flyve et rumskib til Alpha Centauri, den stjerne som befinder sig tættest på Jorden, på blot 14 dage – og det vel at mærke målt her fra Jorden. For tiden på Jorden og på rumskibet ville blive ved med at være den samme.

Dr. Harold White har forklaret sig mere udførligt om sine teorier, hvilket du kan læse her.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere