Spotify på vej med internetradio

Den populære musiktjeneste vil lancere intelligent internetradio, der kommer til at koste gratis

Spotify går med planer om at lancere en tjeneste med internetradio. (Foto: Spotify)
Spotify går med planer om at lancere en tjeneste med internetradio. (Foto: Spotify)

Spotify har planer om at streame radio via nettet, der giver adgang til flere kunstnere og som finansieres via reklamer. Det skriver Bloomberg Businessweek.

Problemet for Spotify er i dag, at firmaet ikke har aftaler på plads med alle større kunstnere, eksempelvis Adele og Metallica for at nævne et par stykker. Men den kommende tjeneste vil fungere som en intelligent radio, og vil spille de numre og kunstnere, som du er i humør til at lytte til.

Når brugeren ikke direkte kan styre hvilket nummer han eller hun vil lytte til, så kan Spotify nemlig få adgang til at afspille alverdens musik, også de kunstnere, der pt. ikke har en aftale på plads med den nuværende Spotify-tjeneste.

Den kommende internetradio vil på mange måder minde om Pandora, som de amerikanske forbrugere i dag har adgang til, og som danskere for år tilbage også kunne bruge – indtil der blev lukket for adgangen.

LÆS OGSÅ:Danskere holder stand i trængt musikbranche

Lanceres inden årets udgang
Pandora virker på den måde, at du fortæller tjenesten, hvilken kunster eller hvilket album eller nummer, du godt kan lide, og derefter får du serveret musik, der er på en eller anden måde er relateret eller minder derom.

Planen er angiveligt, at få tjenesten op at køre i USA inden årets udgang, og den vil være reklamefinansieret, så brugerne ikke skal have kreditkortet op ad lommen.

Spotify har over tre millioner betalende abonnenter verden over, men det skal sammenlignes med, at Pandora nu har over 150 millioner registrerede brugere i USA alene.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere