Kæp i hjulet på pornofilter

Storstilet britisk forsøg på at begrænse adgangen til porno på internettet er allerede blevet omgået af plugin til Chrome

Det er slet ikke sikkert, at den britiske regerings ambition om at begrænse adgangen til internetporno bliver så succesfuld. Der er allerede nu plugins ude, der omgår pornofiltret. (Foto: Colourbox)
Det er slet ikke sikkert, at den britiske regerings ambition om at begrænse adgangen til internetporno bliver så succesfuld. Der er allerede nu plugins ude, der omgår pornofiltret. (Foto: Colourbox)

Det er et åbent spørgsmål, hvor effektivt den britiske regerings forsøg på at dæmme op for internetporno i virkeligheden er. Godt nok har man landets store netudbydere med på at opsætte filtre, men de bliver ikke svære at omgå.

Faktisk har en programmør i Singapor allerede lavet et plugin til Chrome, der omgår alle filtre og blokeringer. Det har fået navnet 'Go Away Cameron' med en slet skjult hentydning til den britiske premierminister David Cameron.

Se også: Britisk regering til kamp mod offentlig porno

Udgangspunktet for den britiske regering har været, at man vil begrænse specielt børns adgang til pornografisk materiale, men kritikere har på forhånd dødsdømt forsøget.

Blandt andet fordi tidligere forsøg på noget lignende er endt som dyre fejltagelser. Blandt andet i Australien, hvor et pornofilter blev omgået efter få timer fra test-lanceringen og man derfor opgav at få det implementeret.

Se også: Slut med fri adgang til netporno

Det britiske pornofilter er også blevet kritiseret for at blokere adgangen til sider om blandt andet seksualoplysning, ligesom der også kritikere, der mener, at den britiske regering nu i praksis er begyndt at censurere internettet.

Helt konkret fungerer filteret sådan, at det som udgangspunkt er slået til, når nye kunder kobler sig på nettet for første gang. Hvis brugerne senere ønsker sig adgang til porno, kan det først lade sig gøre, hvis de slår filteret fra. Det er altså uanset ikke en blokering af internetporno. Til gengæld er det mere besværligt at slå til og fra end hvis man bare installerer et plugin i sin browser og dermed slipper for filtret en gang for alle.

0 kommentarer
Vis kommentarer