Neknomination sender niårig pige til udpumpning

Den virale drukleg har sendt sit måske yngste offer på hospitalet

En niårig engelsk pige måtte til udpumpning og efterfølgende indlægges efter at have indtaget vodka og whiskey som del af neknomination. (Arkivfoto: AP)
En niårig engelsk pige måtte til udpumpning og efterfølgende indlægges efter at have indtaget vodka og whiskey som del af neknomination. (Arkivfoto: AP)

Briterne har allerede tilskrevet tre dødsfald til den virale drukleg neknomination, og nu kan man så føje det måske yngste offer til listen. Ifølge Daily Mail er en niårig pige blev indlagt efter at have indtaget en blanding af vodka og whiskey som del af neknomination.

Hendes mor, Michelle Scully, har valgt at stå frem for at advare andre om det omsiggribende fænomen.

- Jeg ville ikke bryde mig om at det skulle overgå noget andet barn, og heller ikke at andre forældre eller min værste fjende skal stå med samme følelser som forælder, forklarer hun til Daily Mail.

Se også: Eksperter: Det er en reaktion på de udfordringer, de unge står med

Ifølge avisen, så havde den ni-årig pige indtaget en blanding af vodka og whiskey på opfordring af hendes venner, som havde set et lignende stunt på Facebook. Det blev filmet og skulle have været delt på nettet, sådan som konceptet i neknomination tilskriver, men blev slettet før det nåede så langt.

Michelle Scully kom således hjem og fandt datteren umiddelbart efter indtagelsen af cocktailen.

- Hun var stadig i sin skoleuniform og sammen med to venner. Jeg løb over til hende, hun faldt sammen og vidste ikke hvor hun var, forklarer Michelle Scully, der straks tilkaldte en ambulance. Pigen nåede at kaste op før ambulancen nåede frem, men hun blev alligevel sendt til udpumpning og indlagt.

Undervejs i ambulancen forklarede pigen, at det hele havde været del af en neknomination-udfordring.

Se også: Livsfarlig drukleg er nu i Danmark

Neknomination menes at være startet i Australien tidligere i år, og har hurtigt spredt sig via sociale platforme som Facebook og YouTube. Basalt handler det om at drikke - typsik alkohol - og udføre et eller andet vildt stunt samtidig. Det skal optages og deles på nettet, hvor man så opfordrer venner og bekendte til at overgå det.

Drak en liter gin blandet med te - og døde
Seneste dødsfald, der i Storbritannien tilskrives neknomination, var i februar, hvor 20-årige Bradley Eames indtog over en liter gin blandet med te. Han filmede sig selv, mens han gjorde det og delte det på nettet. Han blev senere fundet død i sit hjem.

De ekstreme eksempler på neknomination har rundt om i verden udløst afstandtagen, men også forsøg på at dreje fænomenet i en positiv retning. Flere steder, også i Danmark, har konceptet været brugt til at opfordre til at gøre gode gerninger, donere penge eller sprede smil og få venner og bekendte til at overgå det.

Også nogle unge danske politikere har grebet chancen for at starte en mere positiv klon af neknomination, hvor det handler om at gøre en god og uselvisk handling.

Se også: TV: Danske politikere hopper med på 'Neknomination'

0 kommentarer
Vis kommentarer