Så er der hastighed til 4K-streaming

Fiberselskaberne skruer gevaldigt op for hastigheden på bredbåndet. Få op til en halv gigabit til din 'House of Cards'.

Nu kommer der for alvor fart på bredbåndet. (Foto: Waoo)
Nu kommer der for alvor fart på bredbåndet. (Foto: Waoo)

Streaming af video og musik samt et stadigt stigende antal af programmer og enheder, der kræver uafbrudt nedadgang, betyder, at vi næsten ikke kan få hastighed nok på vores bredbåndsforbindelse.

Elskskabernes fælles fiberbredbåndsselskab Waoo tilbyder nu bredbåndsforbindelser, der – næsten – skal måles i gigabit. Fra 1. maj kan man således få internetabonnementer med henholdsvis 500/500 Mbit/s og 250/250 Mbit/s. Det skulle sikre, at der er rigeligt med hul igennem til f.eks. at se 'House of Cards' i 4K-opløsning. Den høje hastighed ledsages dog af en pris i luksusklassen. En bredbåndsforbindelse med 500 megabit i begge retninger koster 999 kroner om måneden, og kan man 'nøjes' med en kvart gigabit i hver retning, er prisen 499 kroner pr. måned.

Læs også: Sådan får du Netflix i 4K-opløsning

- Produktet er selvfølgelig et luksusprodukt til de forbrugere, som har et særligt stort behov for kapacitet, men vi har en klar forventning om, at behovet for bredbånd i de kommende år vil stige markant, siger direktør Jørgen Stensgaard i Waoo.

Læs også: Her lader mobilen på 30 sekunder

For at få superhurtigt net skal man have en netforbindelse, baseret på lyslederfiber. Elselskaberne har rullet fiber ud i vejene foran godt en fjerdedel af husstandende i Danmark. Og skulle en halv gigabit ikke være nok i fremtiden, undstreger Waoo, at kapaciteten på fibernettet er så godt som ubegrænset. Eller at der i hvert fald er rigeligt med kapacitet til at hæve hastigheden en anden gang.

0 kommentarer
Vis kommentarer