Fremtidens kølerhjelm er 'gennemsigtig'

I fremtiden bliver det muligt at 'se' gennem køleren på bilen, hvis man skal tro Land Rover

Svært ved at spotte hullerne i vejen foran bilen? Så er løsningen måske en gennemsigtig køler og det er lige præcist, hvad Land Rover pusler med i det, der ind til videre er på prototype-niveau.

I praksis er der ikke tale om en gennemsigtig køler, men augmented reality, der skaber en illussion af gennemsigtighed. Et kamera monteret på fronten transmitterer realtidsoptagelser til føreren af bilen, således at det reelt er en optagelse af det under og lige foran bilen, der ses af føreren gennem forruden frem for køleren.

Hos Land Rover ser man det som en klar fordel, hvis man eksempelvis kører i meget uvejsomt terræn, hvor det kan være helt afgørende at se underlaget.

Se også: Selvlysende veje gør gadelys overflødigt

Protomodellen, der er døbt 'Transparent Bonnet', betegner de som en af mange nye ideer, som kan komme til at præge bilindustrien de næste år.

- De næste 25 år bliver de mest interessante og dynamiske bilindustrien nogensinde har oplevet. Der vil blive taget enorme skridt i forhold til miljøinnovation, sikkerhed og muligheder, konstaterer direktør for udvikling og teknologi hos Land Rover, Dr. Wolfgang Epple, i en pressemeddelelse.

- Vi udvikler nye teknologier, herunder den gennemsigtige kølerhjelm, for at giver førerne augmented reality, der kan hjælpe dem med at tackle, hvad der venter forude uanset om det er offroad eller den begrænsede plads i et parkeringshus.

Se også: Pioneers bilstereo får Apple CarPlay

Land Rovers kig ind i fremtiden er blevet præsenteret under det igangværende New York International Auto Show som del af bilproducentens Discovery Vision Concept, der også involverer nye ideer om fjernstyring og smartglass i sideruder og tag, hvor der kan vises oplysninger om det, der befinder sig omkring bilen. Det kunne eksempelvis være, hvis bilen passerer Big Ben i London og der så præsenteres oplysninger om bygningen.

0 kommentarer
Vis kommentarer