Superregnskab: Apple TV er ikke længere en hobby

Apple har offentliggjort resultatet for de første tre måneder af 2014, og Apple TV tegner sig for en positiv overraskelse

Der er solgt langt flere Apple TV end forventet. Tyve millioner styk er langt over disken i årets første tre måneder. (Foto: Apple)
Der er solgt langt flere Apple TV end forventet. Tyve millioner styk er langt over disken i årets første tre måneder. (Foto: Apple)

Salget af iPhone overstiger forventningerne, det samme gælder salget af Mac-computere, og for første gang nogensinde ved vi, hvor mange styk firmaet har solgt af den lille Apple TV-medieboks. Kun salget af iPad skuffer stort.

Læs også: Billig og stueren 3D-printer til skrivebordet

Regnskabet blev offentliggjort i en pressemeddelelse samt i et såkaldt earnings call med Apples topchef, Tim Cook.

Der er tale om regnskabet for den periode, Apple kalder Q2 2014, altså andet kvartal af 2014, men fordi Apples regnskabsår er forskudt, så er der alligevel tale om månederne januar, februar og marts 2014 - altså kalenderårets første kvartal.

Se også: Apple tager igen fusen på Wall Street med superregnskab

I perioden solgte Apple 43,7 milliner iPhones, 16,3 millioner iPads og 4,1 millioner Mac-computere. Vi ved ikke, hvordan tallene fordeler sig på de enkelte modeller (for eksempel mellem iPhone 5S og 5C eller mellem MacBook Pro og iMac), men resultatet er bedre end forventet, omend salget af iPad ikke leve op til salgstallene fra samme periode i 2013. I 2013 solgte Apple 19,5 millioner iPads i årets første tre måneder sidste år, mens det aktuelle resultat blot blev på 16,3 millioner solgte iPads.

Læs også test af RHA MA750: Bedre hørepropper

Til gengæld steg salget af iPhones fra 37,4 til 43,7 millioner, og salget af Mac-computere steg fra 4 til 4,1 millioner.

20 millioner solgte Apple TV
For første gang offentliggjorde Apple også, hvor mange styk der er blevet solgt af den populære Apple TV-boks. Og tallet er større end de fleste havde troet. Hele 20 millioner Apple TV-bokse kunne Apple lange over disken, siden produktet blev lanceret, hvilket ifølge Tim Cook betyder, at Apple TV nu er 'et milliard dollar marked' og dermed bestemt ikke længere kun nogen hobby for firmaet, hvilket afdøde Steve Jobs eller er citeret for at have sagt.

Resultatet før skat blev på 10,2 milliarder dollars, hvilket er 700 millioner dollars bedre end resultatet for samme periode sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer