1 milliard downloads fra iTunes U

Apple runder markant milepæl i downloads af 'intelligent indhold' på servicen iTunes U

iTunes U er en service, som mange universiteter bruger til at dele undervisningsmateriale med eleverne. (PR-foto)
iTunes U er en service, som mange universiteter bruger til at dele undervisningsmateriale med eleverne. (PR-foto)

En milliard til kloge-Åge
Tirsdag kunne Apple sætte flueben ved 1 milliard downloads fra den særlige del af iTunes, kaldet iTunes U. Bogstavet 'U' står for 'University'. Og ideen er netop at lærere og andre kloge hoveder kan dele deres undervisning interaktivt, som lyd, billeder og videoer. Det er også i dag markant nemmere end tidligere selv at uploade og dele 'intelligent materiale' på iTunes U.

Ifølge Apple har ' Stanford University' og ' The Open University' lagt sig i spidsen med mere end 60 millioner downloads - fra hver af de to skoler. Og i alt en kvart million studerende er i dag tilmeldt kurser, som foregår via iTunes U.

EB tester: LG's nye topmodel
Torsdag middag landede LG's Optimus G-model på bordet hos os. De næste par uger skal 4G-telefonen testet - og det bliver interessant at se, om en topmodel til blot 3.500 kroner uden abonnement også perfomer som en til 5.000 kroner.

IT-nyheder fra i eftermiddag:

Wow - og stop så pjattet
Der er gået 'kædebrev' i den på Twitter. For nye (ny)begyndere kan man begynde her - og så ellers bevæge sig rundt i det elektronisk univers på jagten efter andre brugere, der har valgt dagens/ugens/månedens ord til at være 'Wow'. Hvem sagde: Og hvad så? Men det er da sjovt de første par klik...

HBO - nu som HD og AirPlay
Fra i morgen 1. marts er det slut med at være 'gratist' på filmtjenesten HBO Nordic. Måske netop derfor har amerikanerne valgt dagen i dag til at markere sig med ny HD-kvalitet på flere af sine platforme, AirPlay og nye serier og film på vej. Få hele overblikket her.

Netflix: Vi har vores egen Oscar
Også hos konkurrenten Netflix forsøger de at holde godt fast i kunderne. Både med succes-serien ' House of Cards', men nu også med tjenestens helt egen 'Oscar-uddeling'. Navnet er så bare The Flixies (meeeeeget opfindsomt navn).

EB tester: Blyanten, der vokser
I går skrev vi om blyanten, der kan blive til en nytteplante. I dag modtog vi så to stk. blyanter til test:

Begge 'udløser' en omgang basilikum, når de er brugt og 'stumpen' placeres i lidt god jord og vandes. Du kan følge med her i TechNyt, hvor vi løbende opdaterer om blyanternes liv og genfødsel.

IT-nyheder fra i morges:

Kina i krig mod porno
225 websider, 4.000 kanaler på nettet og 30.000 blogs. Det er 'byttet', efter de kinesiske myndigheder (igen) har slået hårdt ned på pornosider.

'Privat fornøjelse' som pornokiggeri er totalt forbudt...

Kina er i forvejen kendt for sin meget lave tålmodighed med ytringsfrihed - altså medmindre folk taler de kommunistiske diktatorer efter munden. Men også lidt 'privat fornøjelse' som pornokiggeri er altså helt totalt forbudt.

Det store land i Øst står dog ikke alene i kampen mod porno - på Island overvejes lige nu et direkte forbud mod pornografi. Og i flere islamiske lande jagtes og lukkes sider med porno, helt som det sker i Kina.

Ny Olde-Kolle-telefon fra Doro
Undskyld mor - hun vil hade mig for rubrikken 'Olde-Kolle'. For hvis der er noget, hun og mange andre ældre ikke ønsker, så er det mobiltelefoner, der signalerer 'se der går en olding'.

Undskyld mor - hun vil hade mig for rubrikken...

Men svenske Doro, der netop lever af at producere ekstra brugervenlige telefoner, ved også godt, at en telefon til ældre godt må se ok ud.

Den seneste model, PhoneEasy 622, er netop præsenteret på mobilmessen i Barcelona og kommer ifølge magasinet Lyd og Billede til at koste godt 1.300 kroner.

Telefonen kan blandt andet 'fjernbetjenes' af nære familiemedlemmer og venner, hvis brugeren har behov for hjælp. Og den kan indstilles, så fx. hørehæmmede får en bedre brugeroplevelse. Læs mere om telefonen på IT-sitet Mobilsiden.dk. Og denne artikel samme sted om en anden senior-mobil.

APPLE:

Se også: Apple: Sælg iPhones - eller bliv fyret

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere