Avis: Google dækkede over databrud for mange tusinde brugere

Google opdagede i foråret et hul i datasikkerheden for brugere af Google+, men selskabet valgte at tie stille

Flere hundrede tusinde brugere af Google+har fået lækket deres data. Foto: AP
Flere hundrede tusinde brugere af Google+har fået lækket deres data. Foto: AP

Fra 2015 til marts 2018 var oplysninger om flere hundrede tusinde brugere på Googles sociale netværk, Google+, tilgængelig for uvedkommende. Da Google blev opmærksom på det, valgte Google ikke at oplyse brugerne om blottelsen.

Det skriver avisen Wall Street Journal på baggrund af anonyme kilder, der ifølge avisen har kendskab til episoden, samt dokumenter, som avisen er kommet i besiddelse af.

Blottelsen opstod, fordi en fejl i noget software tillod eksterne it-udviklere at tilgå oplysningerne bag profiler i Google+.

I marts 2018 opdagede Googles egne folk fejlen og lukkede hullet. Google-ledelsen valgte dog ikke at oplyse offentligheden eller sine brugere som blottelsen.

Ifølge Wall Street Journals materiale tog ledelsen den beslutning, fordi den frygtede konsekvenser fra lovgivere i USA.

Beslutningen rundede endda topchef Sundar Pichais bord ifølge Wall Street Journal.

- Vi fandt intet bevis på, at nogen udvikler var bevidst eller brugte fejlen. Og vi fandt intet bevis på, at nogen oplysninger blev misbrug.

Der er ifølge Googles undersøgelse ikke nogen, der har benyttet blottelsen til at hente oplysningerne.

Avisen skriver, at det forventes, at Google vil annoncere, at eksterne udvikleres adgang indskrænkes.

Blottelsen gav adgang til brugernes navn, email, bopæl, arbejde, køn og alder.

Ifølge Wall Street Journals opdagelser frygtede Google, at blottelsen vil få samme konsekvenser, som sagen om Cambridge Analyticas brug af oplysninger skaffet fra et andet socialt medie Facebook.

Her måtte Facebook-stifter og -chef Mark Zuckerberg forklare sig i Kongressen i USA og EU-Parlamentet i Bruxelles.

Derudover besluttede Google at holde blottelsen hemmelig af tre grunde:

Selskabet kunne ikke identificere, hvilke brugere som skulle oplyses om blottelsen. Hvorvidt der var bevis af misbrug. Og hvorvidt brugere eller udviklere havde mulighed for at beskytte sig bedre, hvis de fik oplysningen.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen