Billig iPad er den bedste

ANMELDELSE: Hurtigere processor, flottere skærm og bedre lyd er blot nogle af forbedringerne i grundmodellen af Apples populære tablet

iPad'en spredte stor glæde i testfamilien, der også brugte den til andet end underholdning. Foto: Christian Richter
iPad'en spredte stor glæde i testfamilien, der også brugte den til andet end underholdning. Foto: Christian Richter

IPAD, 8. GENERATION (2020)

Intet er nemmere for en garvet og hærget techanmelder som undertegnede end at smide den nye iPad 8. generation år 2020 op i luften. Og så lade det regne med specifikationer, tal og data om alt det, som den nyeste tablet fra Apple kan og ikke kan.

Men det vil ikke være fair, fordi grundmodellen af Apples særdeles populære tablet nemt kommer til kort over for de langt dyrere iPad Pro og senest den opdaterede iPad Air, der både i design og funktioner er en nedskaleret udgave af netop Pro-serien.

Det mener andre

Input: Ikke meget nyt

The Verge: Hurtigere og genkendelig

MereMobil.dk: En fed familie-iPad

The Guardian: Alt, du har brug for

MagSafe er det nye system til trådløst at lade iPhone 12-serien med. Det virker på alle fire modeller og kan også oplade dine AirPods trådløst. Foto: Ekstra Bladet Teknologi Her er dommen

Tastatur og pen er dyrt ekstraudstyr, men dommen fra vores testfamilie er, at hvis du køber det, har du næsten en computer, du kan klare alt med. Foto: Christian Richter
Tastatur og pen er dyrt ekstraudstyr, men dommen fra vores testfamilie er, at hvis du køber det, har du næsten en computer, du kan klare alt med. Foto: Christian Richter

Meget nyt for 'gamle' brugere
Problemet er bare, at spørger man den gennemsnitlige danske børnefamilie, som den prisbillige iPad særligt er bygget til, betyder tal intet. Heller ikke for Ekstra Bladets testfamilie hvor far, mor og to mindreårige piger grådigt har kastet sig over pladecomputeren.

Herfra er meldingen efter nogle ugers intensivt brug, at iPad årgang 2020 er tæt på at dække alle behov for en computer, som familien har.

Tidligere brugte de en af de første udgaver af iPad, hvilket for mange er et klassisk brugsmønster. iPads holder ofte længe, hvorfor et nyindkøb som dette byder på mange glædelige overraskelser.

Det betyder, at lyden får topkarakter. Den er virkelig god. Skærmen på 10,2 tommer, der er lidt større end tidligere, er også et stort skridt frem, hvis man har en ældre iPad. Display-typen er så også det mest 'umoderne' ved modellen, fordi den fortsat har ret brede kanter.

Der er grund til at holde en fest for OnePlus 8T. Det er årets hidtil bedste telefon og kan til prisen spille op med selv meget dyrere Android-telefoner og iPhones, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Foto: Ekstra Bladet Teknologi Vinderen er tilbage

Det er den ældre udgave af Apples pen, der passer til den billigste iPad. Den er fin til formålet og var meget brugt af særligt de mindste i familien til at tegne med. Men pennen er også god til at hjælpe dig med at browse rundt på nettet. Foto: Christian Richter
Det er den ældre udgave af Apples pen, der passer til den billigste iPad. Den er fin til formålet og var meget brugt af særligt de mindste i familien til at tegne med. Men pennen er også god til at hjælpe dig med at browse rundt på nettet. Foto: Christian Richter

Vigtigt ekstraudstyr
Der er ligeledes topkarakter til hastigheden, som programmerne nu afvikles med. A12-processoren er alene i forhold til 7. generation af iPad markant hurtigere, hvilket tydeligt mærkes.

Alligevel er batteritiden særdeles solid, og man kan glæde sig over, at der ligger en USB-C til Lightning-oplader med i kassen, som lader med 20 watt. Det er til prisen rigtigt godt.

Det samme siger testfamilien om det ekstraudstyr, man ganske vist lidt dyrt kan købe. Under testen har de således haft adgang til både Apples originale tastatur og 1. generation af Apples pen. Sidstnævnte er modellen, der skal stikkes ind i enden på iPad'en for at blive opladet. Og ikke udgaven der magnetisk lades op og kan holdes magnetisk fast på sin tablet.

Her ligger også en af de få anker hos vores ellers begejstrede familie, der gerne ville have muligheden for at købe den bedste pen. Det er så prisen for at købe den billigste tablet. For noget skal ifølge Apple være forbeholdt de dyrere modeller. Til gengæld kan du uden problemer koble en Bluetooth-mus til iPad'en og bruge næsten som på en computer.

Teknologi Medie: Nye AirPods på vej

Når tastaturet er lukket, beskytter det din iPad godt. Foto: Christian Richter
Når tastaturet er lukket, beskytter det din iPad godt. Foto: Christian Richter

Alt for lidt plads
Skal jeg tilføje noget på vores korte klageliste, er det selfiekameraet, der er på usle 1,2 megapixels og har blot 720p i opløsning. I en tid, hvor mange bruger tablets til digitale møder, er det et ærgerligt fravalg af kvalitet.

Det er også lidt til grin, at mindste udgave har blot 32 gigabyte intern lagerplads. Og eneste anden mulighed er den dyreste med 128 gigabyte lagerplads. Med andre ord har du kun en mulighed, nemlig den dyreste. Alene dem, der blot vil bruge deres tablet til at browse med og måske have et par programmer på, tør vi anbefale 32 gigabyte.

Her ville en model med 64 gigabyte lagerplads være en god mellemløsning. Vi taler dog om små hår i suppen. For spørger man familien Danmark, som vi har gjort i denne test, fortjener den nye iPad topkarakterer for at være den bedste, billige tablet, du kan købe lige nu.

Apples Tim Cook vil gerne have dig til at købe den nyeste og dyre iPhone 12. Men det er langt fra alle, der har brug for at vælge netop den model. Foto: Ritzau Scanpix Tech Nye iPhones i dag: Denne bør du vælge

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

18 kommentarer
Vis kommentarer