Billig mobil er en batterimester

ANMELDELSE: Moto G8 Power er til dem, der vil have maksimal batteritid uden at skulle betale en formue

Moto G8 Power er et rigtigt godt køb til prisen, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto
Moto G8 Power er et rigtigt godt køb til prisen, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto

MOTOROLA MOTO G8 POWER

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

- Har du en lader?

Sætningen lyder dagligt her på redaktionen, men også over det ganske danske land. For hvis vi har en mobil folkesport herhjemme, så er det at sikre, at der er strøm nok på vores mobil.

En del af forklaringen er, at vi bruger telefonerne mere end nogensinde før. Og at mange har købt en model med stort display, som sluger meget strøm.

Samtidig er Apples iPhones meget udbredte herhjemme, og de er som bekendt ikke verdensmestre i batteritid, selvom det er blevet noget bedre i den seneste generation af iPhone 11-modeller.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Se også: Sætter fut i dit wi-fi

Kæmpe batteri
Heldigvis skal du ikke smide mange penge efter en ny mobil, der løser problemet. Det beviser dagens test af Motorola Moto G8 Power.

Alene efternavnet afslører, hvad den kinesiske producent har satset på: batteriet. Det er på hele 5000 mAh og dermed markant over, hvad netop Apple sætter i sine telefoner.

Nu er det ikke alene batteriets kapacitet, der tæller. Det gør også telefonens evne til at spare på strømmen og bruge den intelligent, hvilket andre modeller med mindre batterier også gør godt.

Men Moto G8 Power er i en kategori for sig selv og leverer uden problemer mindst et par dages batteritid til aktive brugere. Og er man mere tilbageholdende med hele tiden at hive telefonen frem, er der strøm til endnu længere tid.

Mere om telefonen

Type: 4G

Display: 6,4 tommers Full HD LCD

Styresystem: Android 10 (opdateres senere til Android 11)

Sikkerhedsopdateringer: Leveres to år frem

Intern lagerplads: 64 gigabyte

RAM: 4 gigabyte

Eksternt hukommelseskort: Ja, microSD

SIM: Dual eller et sim sammen med microSD-kort

Læser til fingeraftryk: Ja, på bagsiden

Bluetooth: 5.0

Hovedkameraer: 16 MP (blænde 1.7) + 2 MP macro (blænde 2.2) + 8 MP ultra vidvinkel (blænde 2.2) + 8 MP telefoto (2 x optisk zoom, blænde 2.2)

Selfiekamera: 16 MP (blænde 2)

Stereohøjttalere: Ja

Minijack stik: Ja

Opladning: Via USB-C, 18 watt lader medfølger

Batteri: 5000 mAh

Vægt: 197 gram

Se også: Ny mobil holder hvad den lover

Ikke for tung
Jeg kan samtidig berolige dem, der frygter, at 'en batterimester' som Moto G8 Power betyder, at telefonen er urimeligt stor og tung. Det er den ikke.

Ganske vist vejer den 197 gram, hvilket er i den tungere ende. Men den føles ikke så tung, at man lægger mærke til det. Opladningen sker via et USB-C-kabel og den medfølgende 18 watt lader.

Sidstnævnte burde være kraftigere, når man tænker på, hvor stort et batteri den skal fylde med strøm. Men selvom den ikke virker som de hurtigladere fx OnePlus og Huawei leverer med i salgskassen, kan du sagtens klare dig med den.

Kameraerne er bestemt ikke de bedste på markedet, men ok på en telefon i denne prisklasse. På billedet kan man også se den velfungerende læser til fingeraftryk, som sidder i logoet. Pr-foto
Kameraerne er bestemt ikke de bedste på markedet, men ok på en telefon i denne prisklasse. På billedet kan man også se den velfungerende læser til fingeraftryk, som sidder i logoet. Pr-foto

Se også: Tung lyd til tunge drenge

Resten er gennemsnitligt
Når det gælder resten af pakken i Moto G8 Power, så får du, hvad du betaler for. Nemlig en ganske gennemsnitlig Android-telefon der tilfredsstiller dem, der kan leve med middelmådige kameraer. Og at telefonen altså ikke er så lynhurtig i åbningen og betjeningen af både kameraet, men også andre programmer.

Hvis man har brugt en nyere OnePlus, Huawei eller Samsung-telefon, så ved man godt, hvordan en lynhurtig mobil virker. Og er det kravet til ens telefon, skal man ikke vælge Motorola-modellen.

Når det er skrevet, så vil der være en bred målgruppe af mobilkøbere i Danmark, for hvem telefonen er rigeligt hurtig. Og kameraet leverer det, som de har brug for.

Telefonens store batteri lades via USB-C. Pr-foto
Telefonens store batteri lades via USB-C. Pr-foto

Se også: 0 stjerner: Mobilen du IKKE skal købe

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Her er dommen
Udover den for en moderne mobil lave pris kan køberne også glæde sig over et 6,4 tommers Full HD-display, der fungerer fint i de fleste situationer. Det er dog som mange andre telefoner lidt udfordret i solskin.

Og så har du plads til to sim-kort eller alternativt et sim-kort og et hukommelseskort (microSD), ligesom der er 64 gigabyte intern lagerplads, som er fin plads til gennemsnitsbrugeren.

Der følger også et godt silikonecover med i kassen, og telefonen har minijack-stik!

Dommen over Moto G8 Power er med andre ord meget positiv for den rigtige køber. Modellen er nemlig ikke kun en mester i batteriklassen, men også i klassen over billige gode telefoner.

Se også: Denne bærbare sætter standarden

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

49 kommentarer
Vis kommentarer