Billigt QLED-fjernsyn til Danmark

Koster mindre end 9000 kroner for 75 tommer - men er også en klar mellemklasse model

Prisbillige mellemklasse tv er noget af det, som TCL er kendt for. Pr-foto
Prisbillige mellemklasse tv er noget af det, som TCL er kendt for. Pr-foto

Den kinesiske tv-producent TCL gør nu et nyt forsøg på at charmere danske kunder til at investere i et af deres fjernsyn.

Firmaet, der ellers har stor succes i blandt andet USA, lever fortsat en diskret tilværelse herhjemme, men det håber de kan ændres med en ny serie af prisbillige 4K-modeller.

I samarbejde med PriceRunner - læs mere i bunden af artiklen

Billig mellemklasse
Tidligere på ugen blev C81 og C71 serien lanceret med priser, der begynder ved 5999 kroner for et 50 tommers QLED Android TV.

Køber man de større 65 og 75 tommers modeller i de to serier, får man bedre og mere avanceret billedstyring. Men uanset model er der, som startprisen afslører, tale om mellemklasse fjernsyn.

Således kan man få et 75 tommers i C71-serien - der herhjemme har fået navnet QLED800 - for 8990 kroner, mens samme størrelse koster 12.990 kroner for modellen i C81-serien.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

163 kommentarer
Vis kommentarer