B&O ånder lettet op: Aktien retter sig trods faldende omsætning

Investorerne belønner firmaet for, at situationen ikke var så slem, som de havde frygtet

Det er ikke kun B&O, men også firmaer som Apple og Samsung, der lige nu er i økonomisk modvind. Hør her hvad konsekvensen kan blive for det danske firma. Videoreportage: Ekstra Bladet TV/Producer: Martin Lorentsen

Aktierne i B&O steg med 16 procent tirsdag efter et regnskab, der mindskede investorernes frygt for fremtiden.

Mens december bød på en syngende ørefigen til investorerne i Bang & Olufsen, kunne de tirsdag glæde sig over en pæn stigning.

Lettelsens suk
Den kom på ryggen af et regnskab, der ikke var prangende.

Regnskabet gydede dog olie på vandene i forhold til den frygt, som en markant nedjustering i december havde skabt for fremtiden.

- Det var et dårligt regnskab. Men det vidste vi allerede, da de nedjusterede før jul, siger B&O-analytiker hos Sydbank Morten Imsgard.

- Så jeg tror, at investorerne har draget et lettelsens suk over, at der ikke var flere skeletter i skabene, og at forklaringen fra december er fastholdt. De har gang i mange store ændringer, der har forstyrret salget.

- Viser det sig at være forbigående problemer, så var kursfaldet i december for voldsomt, siger han.

Teknologi - 8. jan. 2019 - kl. 10:18 Omsætning styrtdykker hos B&O - men de tjener stadig penge

Tabte stort i december
Efter nedjusteringen i december, hvor selskabet fortalte, at man slet ikke venter en vækst i salget i regnskabsåret, faldt B&O-aktien over 30 procent på en dag og skar over to milliarder kroner i selskabets markedsværdi.

Tirsdag blev der rådet delvist bod på det med en stigning på 16 procent, hvilket lagde 639 millioner til markedsværdien, der ved børslukketid lød på 4,7 milliarder kroner.

Regnskabet tirsdag bekræftede, at salget faldt for B&O, der solgte for 909 millioner kroner i perioden september til og med november.

Samfund - 8. jan. 2019 - kl. 08:12 Banker Apple på plads: Nu er Amazon verdens mest værdifulde

Tjener faktisk penge
Positivt var det dog, at overskuddet steg, og at overskudsgraden - den andel af salget, der bliver til penge i kassen - steg.

- Vi er blevet klogere på, at B&O har fået lanceret nogle produkter, de rent faktisk tjener penge på.

- Det burde selvfølgelig være et minimum for alle virksomheder. Men B&O har haft det problem, at de har solgt godt, men ikke har kunnet tjene penge på produkterne.

- Men nu ser det ud til, at produkterne, produktionen og distributionen bidrager til bundlinjen. Og det må siges at være afgørende, siger Morten Imsgard.

Der ligger en kostbar skygge over Apples salg i Kina, som er et meget vigtigt marked for techgiganten. Samtidig har firmaet svært ved at få kunderne til at købe de alt for dyre iPhones, der ikke længere er bedst til prisen. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix Teknologi - 7. jan. 2019 - kl. 21:57 Kina er kun en del af forklaringen: Disse tre problemer har lammet Apple

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen