B&O får ros for ny lyd

ANMELDELSE: Ny soundbar fra Bang & Olufsen lyder godt og ser bedre ud - men appen og tilslutningerne halter, mener vores anmelder

Soundbaren fra Bang & Olufsen ser godt ud på væggen. Foto: Tek.no
Soundbaren fra Bang & Olufsen ser godt ud på væggen. Foto: Tek.no

Bang & Olufsen har produceret succesrige hi-fi-produkter i årtier. Og nu er den jyske producent klar med sin første soundbar kaldet Beosound Stage.

Det er vanen tro ikke et særligt billigt produkt sammenlignet med mange andre soundbars på markedet, men det skræmmer os ikke væk, hvis man for eksempel sammenligner med Sennheisers første model.

Bang & Olufsen har for vane at fremstille produkter med fokus på design og bruger eksklusive materialer. Beosound Stage er ingen undtagelse her.

Rammen omkring selve produktet er det første, der fanger øjet og er lavet i børstet aluminium. Du kan købe soundbaren i flere farvekombinationer, såsom bronzefarve eller røget eg. Hvis du vil have udgaven i træ, skal du dog betale mere.

Du kan også lægge soundbaren ned foran dit tv. Foto: Tek.no
Du kan også lægge soundbaren ned foran dit tv. Foto: Tek.no

Soundbaren leveres også med flere forskellige farver på stoffet, der beskytter de forskellige elementer. I vores tilfælde er det en neutral aluminiumsramme med sort stof, der har fundet vej til testlaboratoriet. Et valg, der passer fint til de fleste fjernsyn.

Derudover har rammen nogle touch-knapper, som producenten på elegant vis har inkorporeret. Der er også to mindre kontakter i bunden, som du kan tænde eller slukke produktet med.

Beosound Stage er designet, så den enten kan hænges direkte på væggen med stofdelen mod dig, eller du kan lægge den på en stereobænk, så stoffet peger op mod loftet. Selvom det påvirker højttalernes retning, ændrer det ikke på lydoplevelsen i rummet.

Generelt er designet også minimalistisk og rent, uden at det opfattes som gammeldags eller futuristisk.

Artiklen er lavet i samarbejde med Tek.no

Beosound Stage har de fysiske forbindelser placeret på bagsiden. Eftersom at du skal indsætte kablerne fra under- eller oversiden, kan du fjerne låget til tilkoblingerne, som er lavet af plastik.

Men der er ikke alverden af tilkoblinger at boltre sig med.

Der findes alene et HDMI-input, som du kan oprette forbindelse til eksterne produkter med ud over en HDMI-port, der tilsluttes tv'et for at dele lyd via Audio Return Channel (ARC).

Ud over dette er der kun en linjeindgang, LAN og optisk digitalindgang at prale af. Ganske vist kan du for eksempel hente lyd gennem tv'et, hvis du bruger ARC og har tilsluttet flere enheder til tv'ets andre HDMI-porte. Men det, vi savner mest, er en separat sub-udgang.

For mange vil det være rart at tilslutte lidt ekstra bas, men det har du ikke mulighed for her. Bang & Olufsen svarer, at produktet er designet, så du simpelthen ikke har brug for en bashøjttaler.

Derudover understøtter enheden trådløst netværk og kan let bruges som Chromecast- eller AirPlay 2-højttaler på hjemmenetværket.

Foto: Tek.no
Foto: Tek.no

Soundbaren har ingen fysisk fjernbetjening, men hvis du slutter den til tv'et, kan du justere lydstyrken via enten en app eller med CEC-support via HDMI.

At forbinde til soundbaren via Bang & Olufsens egen app er ret ligetil, selvom det forekommer næsten umuligt at gøre det uden at koble den op til Google Home. Det kan være fint, hvis du i forvejen bruger tjenesten, men for alle andre virker det lidt unødvendigt.

Appen finder soundbaren, og du bestemmer, hvilket hjemmenetværk du vil oprette forbindelse til, og ikke mindst om den skal hænges på en væg eller ligge på et bord.

Når der er gjort, får du et overblik over soundbaren, hvor du kan vælge mellem forskellige lydtilstande. Enheden indstiller automatisk den tilstand, der passer bedst til det, du lytter på. Derudover kan du vælge at tilsidesætte appen, hvis du kan lide en anden tilstand, og ikke mindst ændre hvordan de forskellige tilstande lyder.

Der kunne godt være nogle flere og bedre tilslutningsmuligheder. Foto: Tek.no
Der kunne godt være nogle flere og bedre tilslutningsmuligheder. Foto: Tek.no

Hvis du vælger 'Music' får det soundbaren til at spille i standard stereo. Men du kan også justere diskant og bas med dit eget equalizer-valg. Og hvis det ikke er nok, kan du justere lyden yderligere ved at trykke på et cirkelikon, der fører dig til en slags radargrafik, der er opdelt i fire karakteristiske træk; varm, entusiastisk, afslappet og strålende - svarende til den løsning, virksomheden bruger på deres hovedtelefoner.

I midten kan du derefter trække en hvid prik mod de forskellige hjørner for at ændre lyden. For eksempel vil ‘entusiastisk’ give mere diskant.

Hvis det ikke er nok, kan du også trække nogle kontakter frem under radar oversigten. ‘Mix Up’ giver stemmer mere fokus gennem center kanalen, mens ‘Virtualiser’ bidrager til en mere luftig lyd, når du ser film.

Alt i alt er denne løsning for kompliceret. Det er fedt at kunne tilpasse lyden til ens smag, men det her er for meget af det gode. Især når det eneste, du kan justere med, er så unøjagtigt formuleret.

For dem, der ikke er trænede i at lave disse justeringer, synes vi, at appen skaber langt mere forvirring end reel nytte. Og vi skal ærligt indrømme, at nogle af disse justeringer også forvirrede os.

Bang & Olufsen er forbundet med god lyd, og Beosound Stage skuffer heller ikke her.

Grundlæggende skal lydbilledet være det samme, uanset om du vælger at hænge planken på væggen eller lægger den på stereobænken. Vores erfaring er, at du skal sidde højere end det niveau, som planken er indstillet til, hvis du vælger at have det på et bord. Ellers blokeres nogle af de lysere toner, og derved mister du detaljerne.

Selve lyden er velafbalanceret og nøgtern. Det er ikke en særlig engagerende lyd, der produceres, men præcision og detaljer er der nok af. De fleste vil nok sige, at den er en anelse kedelig.

Som nævnt er det ikke muligt at tilslutte en ekstern subwoofer til dette system for dem, der ønsker mere bas. Men det skal siges, at bassen i Beosound Stage er ganske markant, selvom mere bas til film aftenerne sjældent foragtes.

Stemmer er også klart og godt repræsenteret, hvilket er vigtigt for mange, når de ser film. Diskanten er detaljeret og skarp uden at være ubehagelig at lytte til.

Soundbaren klarer at køre med max lydstyrke, uden lyden forringes og løber løbsk. Det er mere end nok til, at naboen ved siden af ​​bemærker, at du ser film.

Foto: Tek.no
Foto: Tek.no

Bang & Olufsens første forsøg på at skabe en soundbar er temmelig godt udført med Beosound Stage.

De rammer godt med produktets design, selvom man også forventer et solidt og godt sammensat produkt til denne pris. B&O er jo kendt for at skille sig ud fra mængden på ​​design, hvilket de forsat lever op til.

Samtidig er lyden fra Beosound Stage slet ikke dårlig på nogen måde. Den er ren og afbalanceret, men nogle vil måske ønske en mere engagerende lyd. Der er solid bas i soundbaren, som er både præcis og fast i tempoet. Stemmer og detaljer udsendes også på en god måde.

Det, der forhindrer soundbaren i at nå de bedste, er blandt andet appen, der gør det usædvanligt akavet at justere lydbilledet til de forskellige tilstande.

Samtidig er det lidt tyndt med tilkoblingsmuligheder, hvor især manglen på evnen til at oprette forbindelse til en ekstern subwoofer er et minus.

Alt i alt er det stadig et godt produkt. Og med nogle forbedringer i brugervenlighed og tilslutningsmuligheder vil Beosound Stage hurtigt klatre en klasse eller to op.

Sådan virker prislinks i denne artikel

Denne artikel indeholder affiliate links til Ekstra Bladets samarbejdspartner PriceRunner. Når læserne klikker på disse links, modtager vi en mindre betaling. Samarbejdet har ingen betydning for, hvilke tests eller techhistorier vi bringer - eller en eventuel bedømmelse af et produkt.

- redaktionen

28 kommentarer
Vis kommentarer