Børn er sjældent opmærksomme på falske profiler på nettet

Børn kan være lette ofre på nettet, for de stoler ofte på dem, de taler eller chatter med, melder politiet

Næsten hvert andet barn i alderen 9-12 år tænker sjældent eller aldrig over, at det kan være en anden, de slet ikke kender, som skriver til dem online.

Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har lavet for DR Ultra Nyt.

Red Barnet kalder tallet - 45 procent - højt, men ikke overraskende. Organisationen taler med mange børn, der har skrevet med falske profiler.

- Når jeg er ude at snakke med børn i skoleklasser, er der i hvert fald en tredjedel, der har prøvet det her, siger seniorrådgiver Jon Kristian Lange fra Red Barnet til DR.

De 45 procent af børnene, der ikke fatter mistanke om falske profiler, kan komme i kløerne på personer, der under falske forudsætninger begynder en samtale med børnene og bliver deres ven.

Se også: Mor advarer mod Gurli Gris: Overrasket af blod og vold

Private billeder
Samtaleemnerne kan ifølge DR blive efterhånden mere og mere personlige, og børnene kan blive bedt om at sende deres kodeord eller private billeder.

De oplysninger kan bruges til at afpresse børnene.

Ifølge Rigspolitiets center for cyberkriminalitet, NC3, udnytter personerne bag de falske profiler børnenes tillid.

- Børn kan være lette ofre, for de stoler ofte på dem, de taler eller chatter med. Og hvis man ikke er sikker på, at det er den rigtige, man chatter med, så kan man hurtigt komme til at give oplysninger, man ikke skulle have givet, siger vicepolitiinspektør Niels Denny Sørensen til DR.

Det påvirker i høj grad børnene, når de bliver snydt, vurderer Jon Kristian Lange.

- Der er rigtig mange børn, der bliver utrolig kede af det og bange over, hvad de er kommet til at gøre.

- Og så er der stor følelse af skam over at være faldet i en fælde, men også skam over at skulle bede mor og far om hjælp, siger han.

Modelfoto: Sex og Samfund opfordrer forældre til at tale med deres børn om færden på nettet. Foto: Christian Lindgren / Ritzau Scanpix Plus Forældre frygter for deres børn: Ved du hvad dit barn laver på nettet?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere