Bygget af glas: Her er den nye OnePlus 6

OnePlus har gjort sin seneste topmodel mere solid, men bevarer vigtigt stik som andre producenter skrotter

Strammere linjer i designet og et større display er blandt de ting, man skal lægge mærke til på OnePlus 6. PR-foto
Strammere linjer i designet og et større display er blandt de ting, man skal lægge mærke til på OnePlus 6. PR-foto

Hvordan holder man liv i et mobilmærke, der de seneste fire år er båret frem til succes af dedikerede fans og international anerkendelse for at være næsten lige så god som topmodellerne, men til markant lavere priser?

Kinesiske OnePlus forsøger netop dette kunststykke i aften, hvor OnePlus 6 for kort tid siden blev lanceret ved en stor event i London.

Men det er svært at påstå, at præsentationen indeholdt en masse nyheder. OnePlus 6 er nemlig en af de mest 'lækkede' telefoner i lang tid, da firmaet selv har hjulpet til med ved løbende at offentliggøre nye detaljer de seneste måneder.

Se også: YouSee i digital svipser: Afslører OnePlus 6 før tid

Det skal du vide om OnePlus 6

Display: 6,28 tommer AMOLED (tidligere 6,01 tommer)

Opløsning: 2280 x 1080 pixels (19:9)

Processor: Qualcomm Snapdragon 845

Bag kamera: 16 MP (F2.0), op til 1080p video (30 fps)

Front kamera: 16 MP (F1.7) + 20 MP (F1.7), op til 4K video (60 fps)

Arbejdshukommelse: 6/8 GB

Intern hukommelse: 64/128/256 GB

Eksternt hukommelseskort: Nej

Dual SIM: Ja, begge 4G

Batteri: 3300 mAh - hurtigopladning via USB C

Hovedtelefonstik: Ja

Størrelse: 155,7 x 75,4 x 7,75 mm

Vægt: 177 gram (tidligere 162 gram)

Styresystem: Android 8.1 + OxygenOS

Se også: Her er datoen: Denne dag er OnePlus 6 klar

Hovedtelefonstik bevaret
For kendere af OnePlus-serien er meget også ganske genkendeligt i den nye topmodel.

Designet er ganske vist mere afrundet end tidligere, skærmen er større og har nu et hak i toppen, der gør det muligt at strække displayet næsten helt ud til kanten. Og der er valgt Gorilla-glas til både for- og bagsiden (men ingen trådløs opladning!).

Den tre-delte funktionsknap og det normale hovedtelefonstik er som på forgængeren OnePlus 5T. Du får også hurtigopladning, næsten samme kameraer og et styresystem, der på mange måder opfører sig, som man kender det i dag.


Se mere om den nye model her. Video: YouTube

Lynhurtig opladning er et af de oplagte fordele ved OnePlus-serien. Også i OnePlus 6. PR-foto
Lynhurtig opladning er et af de oplagte fordele ved OnePlus-serien. Også i OnePlus 6. PR-foto
 

Giver byttepenge for gammel telefon

Med lanceringen af OnePlus 6 åbnes der også op for et nyt bytteprogram. Det giver mulighed for - via firmaets hjemmeside - at få modregnet et beløb i salgsprisen, hvis man afleverer sin gamle OnePlus.

Det kan for eksempel være en OnePlus 3 eller 3T, der i god stand giver op til 1400 kroner. Og op til 1600 kroner hvis man køber den nye OnePlus 6 inden udgangen af maj.

Inden man siger ja til dette og tilsvarende tilbud fra mobilprocenterne, bør du dog tjekke markedet godt. Det er nemlig ikke sikkert, at du får den bedste pris for din brugte mobil her.

Se også: Nu vil alle store teleselskaber sælge denne kulttelefon

Mere plads
Selv fremhæver OnePlus, at modellen er den hurtigste, man nogensinde har lavet. Det gælder både målt på processorkraft, men også på muligheden for lynhurtigt at overføre data til telefonen.

Du kan som noget nyt købe modellen med hele 256 gigabyte intern hukommelse, mens arbejdshukommelsen fortsat svinger fra 6 til 8 gigabyte. Andre størrelser er 64 og 128 gigabyte intern hukommelse.


Se mere om den nye model her. Video: YouTube

Meget er fortsat, som man kender det fra OnePlus. PR-foto
Meget er fortsat, som man kender det fra OnePlus. PR-foto
 

OnePlus 6 sættes til salg 22. maj ved en særevent i København og Aarhus. I første omgang i farverne 'Mirror Black' og 'Midnight Black'.

Det officielle salg begynder dog først 23. maj hos de fire store teleselskaber og direkte hos OnePlus.  I næste måned sælges modellen også i en 'Silk White'-udgave.

De vejledende priser uden abonnement bliver 3899 kroner (64 GB), 4399 kroner (128 GB) og 4699 kroner (265 GB).

Du kan se en sammenligning af OnePlus 6, 5T og 5 her.

Denne hvide udgave sælges først fra næste måned. PR-foto
Denne hvide udgave sælges først fra næste måned. PR-foto
 

Klar med trådløst headset

Udover OnePlus 6 afslørede firmaet også sit første trådløse headset kaldet Bullets Wireless.

Modellen består af to lydenheder, som er forbundet til hinanden med en ledning, man lægger hen over halsen.

Ifølge OnePlus kan modellen - via USB-C - oplades til fem timers brug på blot 10 minutter.

Lydenhederne kan også, når man ikke bruges dem, sættes magnetisk sammen. Det afbryder afspilningen og lukker helt for headsettet efter fem minutter uden aktivitet.

Bullets Wireless koster 599 kroner i vejledende udvalgspris og sættes til salg i slutningen af juni.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen