CIA lægger millioner af dokumenter på nettet

Særligt de historisk interesserede kan få stor glæde af arkivet med tidligere hemmelige dokumenter

Sådan ser forsiden på CIA-arkivet ud. Skærmdump
Sådan ser forsiden på CIA-arkivet ud. Skærmdump

Det har hidtil krævet en rejse over Atlanten til et bibliotek i Maryland, hvis du ville kigge CIA over skulderen.

På biblioteket står fire computere med tidsbegrænset adgang til millioner af uklassificerede dokumenter fra den hemmelige tjeneste i CREST - the CIA Records Search Tool.

Se også: Trumps CIA-chef afviser at bruge tortur

Danmark er også med
Men efter massivt pres fra blandt andet journalister har CIA nu lagt de næsten 12 millioner dokumenter på nettet.

På hjemmesiden kan du fra sofaen søge efter dokumenter, der tidligere var hemmelige. Dokumenterne er som hovedregel mindst 25 år gamle og dækker primært perioden fra 1940'erne og frem til 1990'erne.

Det er alene dokumenter af historisk interesse, som CIA har offentliggjort - og i visse tilfælde er det alene en del af dokumentet, man kan læse.

En søgning på ordet 'Denmark' viser således, at der ligger 6214 dokumenter om dette emne. Og 468 dokumenter ved søgningen 'Anker Jorgensen'.

Se også: Spionchef advarer Trump om skadelige snak

Ufoer og Cuba
Går din interesse på ufoer, USA's forhold til Cuba eller efterretninger fra diverse brændpunkter, er det også muligt at læse sig klogere på de emner.

Det samme gælder præsidentens mange daglige CIA-briefinger i den form, de havde fra 1961 til 1977.

Det er planen, at databasen løbende forsynes med nye dokumenter.

Du kan finde hele databasen her.

Derfor lægges dokumenterne ud

Det var daværende præsident Bill Clinton, der i 1995 beordrede CIA til at offentliggøre dokumenterne. Ordren er videreført af efterfølgende præsidenter og kan læses i sin seneste form her.

Kravet var, at CIA skulle offentliggøre alt af historiske værdi, som er mindst 25 år gammelt og uklassificeret.

Først i år 2000 blev dokumenterne gjort søgbare - og først fra i år er det blevet muligt at læse dokumenterne online.

Indtil da har man alene kunne se og printe papirerne på et udvalgt bibliotek i USA.

 

Tip om Tech? Mail til tech@eb.dk

44 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere