Dagens bedste fra CES: Vild soundbar og batteridrevet rullegardin

De kommende dage forsøger næsten 200.000 gæster at finde det bedste på stor IT-messe i USA - her er vores høst fra i dag

For næsten 20.000 kroner kan du snart købe denne soundbar fra Sennheiser, der så lover, at den lyder bedre, end du tror. Pr-foto
For næsten 20.000 kroner kan du snart købe denne soundbar fra Sennheiser, der så lover, at den lyder bedre, end du tror. Pr-foto

Der er hele 13 enheder i soundbaren fra Sennheiser. Pr-foto
Der er hele 13 enheder i soundbaren fra Sennheiser. Pr-foto
 

Et monster af en soundbar

Allerede på CES 2018 viste Sennheiser sin AMBEO Soundbar frem. Men først i år - til maj - kommer soundbaren i handlen.

Den lover Sennheiser kan levere så vild en lyd, at det svarer til at have et fuldblods surround anlæg i stuen.

Prisen er også i den tunge ende, nemlig næsten 19.000 kroner. Og det er den europæiske og ikke danske pris, hvorfor der kan komme moms og andre udgifter oven i.


Sådan fungerer det nye system fra IKEA. Video: YouTube

IKEA sætter strøm til rullegardin

FYRTUR og KADRILJ er de kryptiske navne, som IKEA har valgt til sit nyeste smartprodukt til hjemmet.

Det er et batteridrevet rullegardin, som du kan aktivere med en fjernbetjening, IKEA's TRÅDFRI app og med stemmetjenester som Google Assistent og Apples system til smarte hjem kaldet HomeKit.

Prisen er fra cirka 800 kroner, men sælges indtil videre alene i Tyskland.

Se også: Nu erobrer IKEA dit smarte hjem

Denne meget dyre foldbare 8K-skærm fra LG er naturligvis også blevet integreret med Apples AirPlay 2 og HomeKit. Pr-foto
Denne meget dyre foldbare 8K-skærm fra LG er naturligvis også blevet integreret med Apples AirPlay 2 og HomeKit. Pr-foto
 

Apple er også venner med LG

Først Samsung, nu LG og snart mange andre producenter af fladskærme. Apple har travlt på CES, selvom firmaet officielt slet ikke er med.

I stedet sniger techgiganten sig ind ad bagdøren hos flere af verdens største mærker for fladskærme. Mandag kunne LG derfor fortælle, at de som Samsung også vil understøtte AirPlay 2 og HomeKit i firmaets 2019-modeller.

Det lugter altså mere og mere af, at Apple for alvor er ved at varme op til sin nye streamingtjeneste, hvor de får brug for plads på så mange store skærme, som de kan få adgang til.

Se også: Apple og Samsung i vildt samarbejde: Den havde du ikke set komme

Google Home Mini er en af de enheder, som stemmetjenesten Google Assistent har erobret mange brugere på. Pr-foto
Google Home Mini er en af de enheder, som stemmetjenesten Google Assistent har erobret mange brugere på. Pr-foto
 

Google Assistent runder skarpt hjørne

I denne måned runder Googles stemmestyrede assistent et skarp hjørne. Ifølge søgegiganten er Google Assistent om kort tid installeret på mere end en milliard enheder.

Google erkender dog, at de fleste enheder med den digitale assistent er Android-telefoner, hvor systemet følger med fra fødslen. Langt færre er derfor enheder som Google Home og Mini.

Teknologi - 10. sep. 2018 - kl. 22:24 Nu taler Google Assistent dansk

CES 2019: Det kan du også forvente i år

Ekstra Bladet dækker de største nyheder fra CES 2019.

CES 2019 foregår i Las Vegas og er en af verdens største it-messer. Officielt er messen åben fra 8. til 11. januar.

Som i tidligere år vil fladskærme og biler fylde rigtigt meget på messen. 8K-fjernsyn er allerede lanceret i 2018, men ventes at blive vist i en række af nye udgaver på CES 2019. Selvkørende biler og grønne biler bliver der ligeledes mange bud på.

Kunstig intelligens i smarte hjem og stemmestyrede enheder med Google Assistent, Siri eller Amazons Alexa er store teknologier på CES i år.

5G, som er lynhurtigt mobilt internet, vil der blive talt meget om på CES, men forvent ikke at 5G kommer til at betyde ret meget for dig hverken i år eller næste år.

Vanen tro fylder mobiltelefoner - udover 5G - ganske lidt på CES 2019 sammenlignet med for eksempel trådløse enheder til lyd, bærbare computere og naturligvis helt ny brug af teknologi, som vi aldrig har set før.

Du kan læse mere om CES 2019 her.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere