Danmark går i krig mod datingside: De snyder brugerne

Datingsiden be2 overtræder reglerne for god markedsføring, mener Forbrugerombudsmanden

Det er hjemmesiden her, som Forbrugerombudsmanden er gået i kødet på. Skærmdump
Det er hjemmesiden her, som Forbrugerombudsmanden er gået i kødet på. Skærmdump

Prøveabonnementer, der bliver meget dyrere, end forbrugerne havde regnet med. Og opsigelser, som bliver ignoreret.

Det er ifølge Forbrugerombudsmanden nogle af de problemer, der er med datingsiden be2. Og problemerne er så alvorlige overtrædelser af reglerne for god markedsføring, at Ombudsmanden nu har bedt myndighederne i Luxembourg gribe ind.

- Det er vores vurdering, at be2 vildleder forbrugerne i strid med både dansk og europæisk lovgivning.

- Da selskabet hører hjemme i Luxembourg, har vi anmodet de luxembourgske myndigheder om at behandle sagen med henblik på at sikre, at be2 fremover overholder reglerne, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen i en udtalelse om sagen.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 4. jan. 2019 - kl. 22:19 Sexologer på date: Mænd tror, vi er nymfomaner

Svært at opsige
Ombudsmanden vil have firmaet bag be2, hvis danske domæne er ejet af Online Personals Group AG og har Laetitia Pateau som direktør, til at ændre deres markedsføring.

Det skal være meget mere tydeligt, hvad man binder sig for, når man tegner et abonnement på datingsiden. Samtidig skal firmaet gøre det nemmere at opsige abonnementet, mener ombudsmanden.

I dag er det nemlig meget svært for danske forbrugere at få be2 til at stoppe abonnementet, blandt andet fordi opsigelser via mail ifølge Ombudsmanden bliver ignoreret.

- Vi kan konstatere, at forbrugerne har store problemer med be2. Der bliver opkrævet flere penge end aftalt, det er meget vanskeligt for forbrugerne at opsige deres abonnement, og det fremgår ikke klart, at abonnementet automatisk fortsætter efter prøveperioden.

- Det vil vi have sat en stopper for, lyder det fra Christina Toftegaard Nielsen.

Ekstra Bladet har bedt be2 om en kommentar til sagen.

- Man giver sit hjerte til en idiot på et billede, som man kun taler og skriver sammen med. Alligevel flyver man op i skyerne. Det er sindssygt, siger Mariann, der nu drukner i ubetalte regninger og dyre hurtiglån. Vagthund Falsk datingprofil lokkede: Nu har Mariann mistet alt

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen