Danmark mister mobilt forspring

Venstre-minister får hård kritik for, at vi bliver overhalet på 5G af andre lande

Her sættes en af flere 5G-antenner op i Schweiz, ligesom der i blandt andet Finland og på Færøerne allerede er sat strøm til det lynhurtige mobile internet. Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix
Her sættes en af flere 5G-antenner op i Schweiz, ligesom der i blandt andet Finland og på Færøerne allerede er sat strøm til det lynhurtige mobile internet. Foto: Arnd Wiegmann/Ritzau Scanpix

Var det noget med mobilt bredbånd, hvor du kan sende data lige så hurtigt som på et fibernet?

Hvis ja, så bor du lige nu i det forkerte land. For mens blandt andre telebrugerne i de største byer i Finland allerede har adgang til de lynhurtige 5G-forbindelser, er der lang vej til det samme i Danmark:

- Alt er sådan set klart: netværksudstyr, standarder og terminaler som for eksempel telefoner og modems, siger Mads Rasmussen, der er teknisk direktør i Huawei, som er en af verdens største producenter af netop 5G-udstyr.

Se også: Meteorologer: 5G kan smadre vejret

Venter på frekvenser
Problemet er bare, at auktionerne over frekvenser til at sætte 5G-master op i Danmark har været stærkt forsinket. De frekvenser, som for alvor sætter fart i 5G-hastighederne, vil således først være til rådighed ved udgangen af næste år.

- Det er meget sent sammenlignet med andre lande i Europa.

- I Finland blev de frekvenser auktioneret sidste år, forklarer Mads Rasmussen. Konsekvensen er, at man hos blandt andet Teleselskabet 3 lige nu står i venteposition.

- Det eneste, vi ved, er, at de vigtigste frekvenser først er tilgængelige i slutningen af 2020. Det er vigtigt at få de frekvenser sluppet fri, siger netværksdirektør Kim Christensen til Ekstra Bladet.

- Det er noget rod, fordi det er begrænset, hvor meget vi tør købe ind af nyt gear, før vi ved, hvor meget spektrum vi har til rådighed.

Se også: TDC vrager kinesisk gigant

Branche: Send pengene retur

Teleindustrien opfordrer nu til, at de milliarder, der hentes på auktionerne over 5G-frekvenser, geninvesteres i forskning og brug af teknologien i for eksempel landbruget, industrien og sundhedssektoren. Det vil nemlig øge interessen for 5G.

Teknologi - 3. jun. 2018 - kl. 19:35 Lars Løkke lover 5G til alle: Her kan det være klar

Sløv minister
Ifølge teleanalytikeren John Strand, der har fulgt den danske telebranche i mange år, kan danskerne takke energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) for problemerne.

- Vi har i fire år haft en minister, som ikke har haft den store faglige indsigt i det her. Det har været vigtigere for ham at bruge teleområdet til at profilere sig selv på, mener John Strand.

- Det har gjort, at tingene har sejlet.

Og hos telebranchens organisation, Teleindustrien, er man enig i, at der skal ske noget.

- Vi bliver absolut ikke blandt de første, der får udrullet 5G. Men vi kan jo godt have en ambition om at blive gode til at bruge 5G.

- Og det er den dagsorden, vi ønsker, der skal politisk fokus på, siger organisationens direktør, Jakob Willer, der opfordrer den kommende regering til et markant kursskifte:

- Vi har virkelig brug for at få indhentet noget af det, vi er kommet bagud med.

Se også: Glem alt om 5G: Kongen er 4G

- Hvis vi skal beholde de teknologiske fremskridt, så skal der sættes mere kraft og saft ba, mener Lars Chr. Lillleholt (V). Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix
- Hvis vi skal beholde de teknologiske fremskridt, så skal der sættes mere kraft og saft ba, mener Lars Chr. Lillleholt (V). Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix
 

Minister: Forstår kritikken

Fungerende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) er enig i, at der er brug for mere fart på udrulningen af 5G i Danmark:

- Vi er alle interesserede i at få udrullet 5G hurtigst muligt. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at der er en dialog med branchen om, hvordan vi får det til at lade sig gøre, siger han til Ekstra Bladet.

- Som Venstre-mand vil jeg arbejde for, at vi målretter mest muligt mod 5G.

- Men jeg forstår godt branchen utålmodighed. Og det er noget af det, vi kommer til at kigge på og sætte noget handling bag nu, lover han.

Ligger fint hos mig
Derimod har ministeren ingen kommentarer til, om teleområdet burde have haft en selvstændig minister og ikke ham i spidsen.

- Nej, jeg synes, at uanset hvor det ligger, så skal det nok blive behandlet ordentligt.

182 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere