Danmarks dyreste mobil til salg

NU KOMMER DEN: YouSee sælger eksklusivt Samsungs foldbare telefon, der fra 3. maj kan købes i Danmark

Her kan du se de vigtigste pointer fra præsentationen af Galaxy Fold.

Når selv iPhone prismæssigt ikke kan være med længere, ved man godt, at der er skruet helt op for hypen. Og der er netop mere hype end værdi for pengene, når Samsungs foldbare telefon, Galaxy Fold, om få uger sættes til salg i Danmark.

Prisskiltet er således landet på 15.900 kroner, oplyser YouSee, der som det eneste mobilselskab får lov til at sælge telefonen. Også Samsung selv sælger telefonen på firmaets webside.

Allerede 26. april kan man se, hvor meget telefon man får for næsten 16.000 kroner. Eller hvor lidt. Det bliver dog ved lanceringen alene i fem YouSee-butikker, nemlig i Fields, på Fisketorvet, i Rødovre, på Frederiksberg og i Aarhus.

Teknologi - 7. apr. 2019 - kl. 08:36 Derfor er Apples AirPods stadig et hit

Sådan ser bagsiden af Galaxy Fold ud. Displayet her er på 4,6 tommer. Foto: Samsung
Sådan ser bagsiden af Galaxy Fold ud. Displayet her er på 4,6 tommer. Foto: Samsung

Teknologi - 29. mar. 2019 - kl. 05:15 Vanvittige priser på mobilmarkedet

Dyrt eksperiment
Samme dag kan man også bestille telefonen i disse fem butikker, hvis ellers man har lyst til at være med på, hvad der må betegnes som et første eksperiment med en mobiltype, der uden tvivl får stor betydning fremover.

3. maj leveres telefonerne så til dem, der har bestilt. Og det er ifølge YouSee muligt at købe telefonen på afbetaling.

Vores råd er uanset betalingsmåde, at man venter med at købe. Først om et år eller to vil teknologien være moden nok og prismæssigt på et niveau, der kan forsvares.

Sådan ser telefonen ud, når det 7,3 tommers display foldes ud. Foto: Samsung
Sådan ser telefonen ud, når det 7,3 tommers display foldes ud. Foto: Samsung

Teknologi - 20. feb. 2019 - kl. 23:15 Sådan ser fremtidens telefon ud

Det skal du vide om Galaxy Fold

Hovedskærm: 7,3 tommers QXGA+ Dynamic AMOLED (4.2:3)

Coverskærm: 4,6 tommers HD+ Super AMOLED (21:9)

Coverkamera: 10MP (2PD), F2.2

Bagkamera: Ultra-Wide 16MP, F2.2 - Wide 12MP (2PD), F1.5/F2.4, OIS - Tele 12MP, F2.4, OIS

Frontkamera: Wide 10MP (2PD) F2.2 - RGB depth 8MP, F1.9

Processor: 7nm 64-bit Octa-core processor

Hukommelse: 12GB RAM(LPDDR4x), 512GB (UFS3.0)

Batteri: 4.380 mAh (kan oplades trådløst)

Styresystem: Android 9.0 (Pie)

Dansk pris: 15.900 kroner.

Lancering: 3. maj - forudbestilling fra 26. april

Læs flere specifikationer her

136 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere