Dansk hovedtelefon: Næsten trådløs med perfekt lyd

ANMELDELSE: Evolve 65e er et hit fra det danske lydfirma Jabra, der på få år har indtaget toppen af markedet for hovedtelefoner

Selvom Jabra Evolve 65e ikke kan betegnes som ægte trådløs, er det ikke noget, man tænker på selv ved meget intenst brug, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto
Selvom Jabra Evolve 65e ikke kan betegnes som ægte trådløs, er det ikke noget, man tænker på selv ved meget intenst brug, mener Ekstra Bladets tech redaktør. Pr-foto

Jabra Evolve 65e: Trådløs over-nakken in-ear-hovedtelefon, USB-bluetooth-adapter til computeren medfølger, tre størrelser af EarGels (S/M/L) medfølger, vand- og støvafvisende (IP54), passiv støjreducering, otte timers taletid/13 timers musik, vejer 36 gram, set til 1200 kroner.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det kan godt være, at både Apple, Sony og andre store producenter har et langt mere solidt budget til markedsføring end Jabra.

Men når det gælder byggekvalitet, design, lyd og værdi for pengene, har det danske lydfirma på få år placeret sig selv på toppen af markedet.

Det har Ekstra Bladet konstateret adskillige gange i vores tests af Jabras hovedtelefoner. Og en af de nyeste, Jabra Evolve 65e, bryder ikke mønsteret.

Umærkeligt design
Som jeg har skrevet tidligere, er jeg normalt ikke vild med typen, der er en 'næsten trådløs' Bluetooth-in-ear-hovedtelefon, der skal ligge rundt om nakken.

Men i dette tilfælde er jeg meget tilgivende, da valget af materialer og designet gør, at modellen umærkeligt lægger sig på en måde, der hurtigt får brugeren til at glemme den.

Jeg har således taget mig i lytte i flere timer i den tro, at jeg havde en anden og ægte trådløs model i ørerne, Jabra Evolve 65t, hvilket skal læses som en stor ros.

Pasformen på øredutterne i Evolve 65e er rigtig god. Især hvis du sørger for at bruge den rigtige størrelse - enten small, medium eller large, som følger med i salgspakken. Pr-foto
Pasformen på øredutterne i Evolve 65e er rigtig god. Især hvis du sørger for at bruge den rigtige størrelse - enten small, medium eller large, som følger med i salgspakken. Pr-foto
 

Se også: Jabras fornemmelse for lyd giver Apple kamp til stregen

Kobles til computeren
På samme måde som 65t leverer 65e nemlig perfekt lyd, uanset om du lytter til musik eller stemmer. Begge har passiv støjreducering, der kan styres via en app og er skånsom mod ørerne, men stadig ganske effektiv til at holde uønsket støj ude.

Og de er begge bygget til at skabe ekstra værdi for dem, der bruger deres hovedtelefon meget i dagens løb til samtaler. Enten på farten eller ved computeren.

De to modeller kan således kobles til en computer med den medfølgende USB-dongle, hvilket kan lyde som lidt af et helvede, når der skal skiftes mellem computer og mobil. Det er det overhovedet ikke.

Jabra Evolve 65e kan kobles til to lydkilder på samme tid og genskaber automatisk forbindelsen, hvis du har været væk fra computeren eller tænder den om morgenen. Donglen og dens software er samtidig nem at installere og forstå.

Bevæger du dig meget rundt på kontoret, kan stemmetjenesten, der fortæller, at du er koblet på eller af, være lidt irriterende. Mit råd er derfor, at man slår funktionen fra.

Du kan magnetisk koble øredutterne sammen, når du ikke bruger hovedtelefonen. Pr-foto
Du kan magnetisk koble øredutterne sammen, når du ikke bruger hovedtelefonen. Pr-foto
 

Se også: Lige i øret: Sådan lyder de bedste in-ear-hovedtelefoner du kan købe

Her kan den forbedres
Der er med andre ord meget at holde af i Evolve 65e, som får en meget varm anbefaling. Jeg har imidlertid to områder, der kunne forbedres.

Det vigtigste er, at placeringen af knapperne på selve hovedtelefonen for nogen vil virke forvirrende og en kende besværlig.

Man skal række forholdsvist langt tilbage for at styre volumen, og selvom jeg har brugt tid på at forsøge at lære at bruge knapperne, er det stadig ikke supernemt. Her er jeg langt større tilhænger af, at de afgørende knapper sidder på selve hovedtelefonen, som de gør på Jabras Evolve 65t.

Min anden anke er, at på disse meget dyre hovedtelefoner bruger Jabra fortsat den gamle microUSB-standard til opladning.

Det må snart være tiden at investere lidt mere i produktserien og som standard vælge USB-C, hvilket flere producenter af high end-hovedtelefoner allerede gør.

Den lille USB-dongle gør det muligt at tilslutte hovedtelefonen til en computer. Pr-foto
Den lille USB-dongle gør det muligt at tilslutte hovedtelefonen til en computer. Pr-foto
 

Se også: Skamløs luksus til ørerne

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere