Danske data skal redde cyklister

MOBIL AIRBAG: Avanceret viden fra danskernes cykelture bruges til at gøre det sikrere for alle

Se her hvor hurtigt hjelmen udløses, før det går galt. Video: Ekstra Bladet

Data spiller en afgørende rolle i et nyt forsøg på at redde flere cyklister fra overhovedet at blive involveret i en ulykke.

Og cyklisterne hjælper hinanden med at indsamle data, som det svenske firma Hövding netop er gået i gang med.

- Vi går fra at være reaktive til at være proaktive, siger Mikael Tancred, der er internationalt salgsansvarlig, til Ekstra Bladet.

Sådan ser hjelmen ud, efter den er blevet udløst. Den er dog pustet markant hårdere op i sekunderne efter uheldet. Det er umuligt at genbruge delene, da det ifølge Hövding ikke er sikkert at gøre. Foto: Heine Jørgensen
Sådan ser hjelmen ud, efter den er blevet udløst. Den er dog pustet markant hårdere op i sekunderne efter uheldet. Det er umuligt at genbruge delene, da det ifølge Hövding ikke er sikkert at gøre. Foto: Heine Jørgensen

Se også: - Jeg kommer aldrig til at bruge hjelm

Bruges til forebyggelse
Siden slutningen af september har en ny model af svenskernes ’mobile airbag’, som cykelhjelmen reelt er, indsamlet anonyme data.

- Nu har vi Bluetooth i vores hjelme. Og vi bruger et dashboard på vores kontor, hvor vi kan se, hvad der sker.

Data viser mere end blot banale informationer om kørte kilometer eller timers brug.

Det er muligt at trække ganske præcis viden ud om, hvornår en hjelm er tæt på at blive udløst. Og om det er noget, som sker på udvalgte steder i byen.

- Vi kan for eksempel se, at i det her område kommer vores algoritme tit på overarbejde. At her sker noget, der ikke er sædvanligt.

- Og det er en information, som for eksempel en kommune kan bruge til at gøre noget ved infrastrukturen, så uheldene slet ikke sker. Også uden at der er sket nogen uheld endnu.

- På den måde er cyklisterne selv med til at bidrage til et bedre cykelmiljø, mener Mikael Tancred.

Der bliver hos Hövding holdt nøje øje med, hvor mange gange den avancerede cykelhjelm er udløst. Pr-foto
Der bliver hos Hövding holdt nøje øje med, hvor mange gange den avancerede cykelhjelm er udløst. Pr-foto
 

Over 4000 hjelme i aktion

Ifølge Hövding har firmaets hjelme været ’i aktion’ mere end 4000 gange, siden produktet blev introduceret i 2011.

Hövding har også selv iscenesat mere end 3000 ulykker med stuntmænd, og over 2000 timers almindelig cykling er indsamlet.

Flere overlæger anbefaler blandt andet obligatorisk cykelhjelm for at mindske antallet af personer, som kommer til skade på løbehjul. Foto: Jens Dresling Samfund - 21. okt. 2019 - kl. 08:16 Efter hovedskader og brud: Indfør tvungen cykelhjelm

Tæt dialog efter ulykker
I Danmark cykler flere end 50.000 i dag rundt med en avanceret cykelhjelm fra Hövding. Da landet samtidig er et af de største markeder, potentiale for at samle værdifulde data sammen enormt.

- Vores brugere har allerede kørt mere end to gange rundt om jorden med den nye version. Så vi har allerede fået mange data, forklarer Patricia Möller, der ligeledes arbejder med international markedsføring hos Hövding.

I hovedkvarteret, der ligger i Malmø, er det dog hverken Patricia eller Mikael, der primært graver sig gennem mange nye data. Det gør i stedet en række af matematikere og ingeniører, som arbejder på at udvikle videre på hjelmen.

- Og før vi fik adgang til data, som det nu sker, var vi også i tæt dialog med mange af dem, der har oplevet, at hjelmen blev udløst.

- Men nu kan vi få en mere konstant strøm af viden.

Se også: Femårig dreng påkørt: Cyklist flygtet

50 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere