De betaler prisen for din nye iPhone

AFSLØRENDE BOG: Det er spin og røgslør, når Apple og de andre techgiganter taler om socialt ansvar

Når de ansatte på Apples fabrikker møder ind hos underleverandøren Foxconn, spørger chefen på gulvet, hvordan de har det. Og han forventer ifølge bogen dette svar: 'Godt. Meget godt. Meget meget godt.' Foto: Bobby Yip/Ritzau Scanpix
Når de ansatte på Apples fabrikker møder ind hos underleverandøren Foxconn, spørger chefen på gulvet, hvordan de har det. Og han forventer ifølge bogen dette svar: 'Godt. Meget godt. Meget meget godt.' Foto: Bobby Yip/Ritzau Scanpix

Alene titlen på en ny bog om Apple og dets hovedleverandør Foxconn fra Taiwan afslører problemet: ’Dying for an iPhone’.

I bogen afsløres det nemlig, hvordan tusindvis af kinesiske migranter og studerende fortsat udsættes for slavelignende forhold på fabrikkerne, der blandt andet bygger iPhones, iPads og andet dyrt Apple-udstyr til danske forbrugere som dig og mig.

Militær disciplin
For mens Apple og Foxconn kan hensætte milliarder af dollars - ofte i varme skattely - kæmper de lavtlønnede ansatte ifølge bogen for at få enderne i deres liv til at hænge sammen.

Timelønnen er fortsat så lav, at der efter betaling af husleje og andre fornødenheder, som Foxconn også tjener penge på, er meget lidt tilbage.

De ansatte må ifølge bogen ikke tale sammen, selvom de står i timevis ved siden af hinanden langt samlebåndet hos Foxconn. Foto: Bobby Yip/Ritzau Scanpix
De ansatte må ifølge bogen ikke tale sammen, selvom de står i timevis ved siden af hinanden langt samlebåndet hos Foxconn. Foto: Bobby Yip/Ritzau Scanpix

Se også: På vej til Danmark: Så groft underbetaler Amazon i Kina

Nogle af de ansatte er derfor nødt til at prostituere sig eller arbejde så mange timer, at deres liv alene består af at stå ved et samlebånd eller at sove i de usle lejekaserne, som Foxconn lejer ud til dem.

Spørgsmålet er ifølge bogen, hvad der så er det værste. For arbejdsdagen på fabrikkerne er drevet med militær disciplin.

Det er forbudt for de ansatte at tale med hinanden. Gør man det alligevel, koster det en skriftlig advarsel.

Længere toiletbesøg end 10 minutter bliver også påtalt og kan føre til sanktioner.

Artiklen fortsætter længere nede...

Forsiden af bogen.
Forsiden af bogen.
 

De står bag

Det er den britiske forsker Mark Selden, der sammen med forskerne Pun Ngai og Jenny Chan fra Hong Kong har kulegravet de ydmygende arbejdsforhold, som Foxconn og dermed Apple tilbyder tusindvis af lavtlønnede ansatte i Kina.

Kalder ansatte for dyr
Forsøg på at organisere sig for at skaffe bedre vilkår er indtil videre mislykkedes. Foxconn får nemlig de ansatte til at underskrive kontrakter, hvor de lover, at de ikke vil deltage i protester eller gå i en fagforening.

Hvis de opdager, at andre ansatte overtræder forbuddet, skal de straks sladre til ledelsen, fremgår det af lækkede dokumenter.

Den øverste chef og stifter hos Foxconn, Terry Gou, betragter da også sine ansatte som en besværlig nødvendighed. Under et besøg i en zoologisk have i 2012 udtalte han således, at ’mennesker også er et dyr - og at håndtere en million dyr giver mig hovedpine.’

Fine rapporter er røgslør
Apple udgiver løbende rapporter om arbejdsforholdene hos sine underleverandører og garanterer, at man følger op på kritikken.

Ifølge bogen er de fine rapporter dog mest af alt røgslør og spin, der dækker over en anden og hårdere virkelighed.

Løsningen på en bølge af selvmord, som frustrerede unge ansatte begik i 2010, var da også billig og praktisk: Der blev sat et net under bygningerne, som griber ’springerne’.

Se også: Amazon vil erobre Danmark: Fagbevægelsen står klar ved grænsen

1 af 2 Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
2 af 2 Når de ansatte på Apples fabrikker møder ind hos underleverandøren Foxconn, spørger chefen på gulvet, hvordan de har det. Og han forventer ifølge bogen dette svar: 'Godt. Meget godt. Meget meget godt.' Foto: Bobby Yip/Ritzau Scanpix
407 kommentarer
Vis kommentarer